Bemærkninger om softwaren

  • Copyrightlovgivning forbyder hel eller delvis reproduktion af softwaren og den vejledning, der medfølger, eller udleje af softwaren uden copyrightindehaverens tilladelse.

  • Sony kan under ingen omstændigheder drages til ansvar for økonomiske tab eller tab af indtjening, herunder krav fra tredjeparter, der opstår som følge af brug af softwaren, der følger med din Walkman.

  • Softwaren, der fulgte med din Walkman, kan ikke bruges med andet udstyr end det, som det er beregnet til.

  • Bemærk, at grundet løbende arbejde på at forbedre kvaliteten kan software-specifikationerne ændres uden varsel.

  • Betjening af din Walkman med anden software end den, der medfølger, er ikke dækket af garantien.

  • Muligheden for at vise sprogene på medfølgende software vil afhænge af det installerede operativsystem på din computer. For at opnå bedre resultater skal du sørge for, at det installerede operativsystem er kompatibelt med det sprog, som du ønsker at få vist.

  • Vi garanterer ikke, at det vil være muligt at vise alle sprog korrekt på den medfølgende software.

  • Tegn, der er oprettet af brugeren samt visse specialtegn kan muligvis ikke vises.

  • Forklaringerne i denne vejledning antager, at du er bekendt med grundlæggende brug af Windows eller Mac OS.
    Der findes oplysninger om din computer og dit operativsystem i de pågældende vejledninger.

  • For Windows-brugere: Du kan installere den medfølgende software på en anden computer vha. følgende procedure, selv hvis du sletter "Setup.exe"-filen ved at formatere den indbyggede flash-hukommelse på din Walkman. Kopiér "Setup.exe"-filen og "Install"-mappen fra "Backup"-mappen på din computer til din Walkman. Slut derefter din Walkman til en anden computer og installér softwaren. "Backup"-mappen findes under
    C:\Program Files(*1)\Sony\WALKMAN Guide\NWZ-W270S\Backup

(*1) "Program Files(x86)" kan vises afhængigt af computerens operativsystem.