Optagelse med 3D-panoramafunktionen

Der optages flere billeder, mens kameraet bevæges, og disse billeder sættes sammen til et 3D-billede. Det optagede billede kan afspilles på et 3D-TV.
  1. Indstil tilstandsvælgeren til (Panorering).

  1. Drej på kontrolhjulet for at vælge (3D-panorama). [Detaljer]

  1. Vælg en optageretning med kontrolhjulet.

  1. Ret kameraet ind mod afslutningen af det motiv, der skal optages, og tryk på udløserknappen.

A: Dette område vil ikke blive optaget.
  1. Panorer kameraet hen til slutningen af guiden (B) ved at følge angivelsen på skærmen.

Tips til optagelse i 3D-panorama-tilstand
Med din krop som akse skal du føre kameraet i lille cirkel, der modsvarer retningen af pilen på skærmen. (Sigt efter en 5-sekunders halvcirkel.)
Hvis du panorerer for hurtigt eller for langsomt, vises der en meddelelse på skærmen.
Vi anbefaler, at du øver dig adskillige gange inden optagelse.
Stillestående motiver passer bedst til 3D-optagelser.
  • Bestem scenen og tryk halvt ned på udløserknappen, så du kan låse fokuseringen, eksponeringen og hvidbalancen. Tryk derefter udløserknappen helt ned og panorer kameraet.

Bemærkninger
  • 3D-billeder afspilles som standard stillbilleder på dette kamera.

  • 3D-optagelse er ikke egnet i følgende situationer:

  • Når der er et stort motiv

  • Motiver i bevægelse

  • Når hovedmotivet er for tæt på kameraet

  • Billeder med ringe kontrast som f.eks. af himmelen, en sandstrand eller græsplæne

  • 3D-billeder består af en JPEG-fil og en MPO-fil. Hvis en af filerne slettes på din pc, fungerer kameraet muligvis ikke ordentligt.

  • Hvis du ikke kan panorere kameraet henover hele motivet inden for en given tidsperiode, vises der et gråt område i det sammensatte billede. Hvis dette sker, skal du bevæge kameraet hurtigere for at kunne optage et helt 3D-billede.

  • Da flere billeder sættes sammen, bliver den sammensatte del ikke optaget flydende.

  • Under dårlige lysforhold kan billederne blive slørede. Det anbefales, at du optager billeder udenfor under lyse forhold.

  • Hvis hele billedvinklen på 3D-optagelsen og billedvinklen, når AE/AF blev låst, er ekstremt forskellige i lysstyrke, farve eller fokusering, kan optagelsen ikke gennemføres ordentligt. Hvis dette sker, skal du ændre placeringen af AE/AF-låsen og forsøge igen.

  • 3D-optagelse annulleres muligvis i følgende situationer:

  • Når du panorerer kameraet for hurtigt eller for langsomt.

  • Når kameraet ryster for meget.

Relateret emne