Digitalt stillbilledkameraDSC-W800

Forholdsregler

Sikkerhedskopiering af intern hukommelse og hukommelseskort

  • Du må ikke slukke kameraet, eller fjerne batteriet eller hukommelseskortet, mens adgangsindikatoren lyser. Ellers kan data i den interne hukommelse eller hukommelseskortet blive ødelagt. Sørg for at lave en sikkerhedskopi for at beskytte dine data.

Om databasefiler

Hvis du sætter et hukommelseskort uden en databasefil i kameraet og tænder for det, bruges en del af kapaciteten på hukommelseskortet til automatisk at oprette en databasefil. Der kan gå et stykke tid, før du igen kan betjene kameraet. Hvis en database-filfejl opstår, skal du importere alle billederne på en computer ved hjælp PlayMemories Home og derefter formatere hukommelseskortet.

Undlad at bruge/opbevare kameraet på følgende steder

  • På meget varme, kolde eller fugtige steder 

    På et sted som f.eks. en bil, der er parkeret direkte i solen, kan kameraet blive deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.

  • Opbevaring i direkte sollys eller nær en varmeenhed 

    Kamerahuset kan blive misfarvet eller deformeret, og det kan medføre funktionsfejl.

  • På steder, hvor der kan opstå rystende vibrationer
  • Tæt på stærkt magnetiske kilder

Om transport

Du må ikke sætte dig ned med kameraet i baglommen på dine bukser eller din nederdel, da dette kan medføre fejl eller ødelægge kameraet.

Om betjeningstemperaturer

Kameraet er designet til brug i temperaturer mellem 0 °C og 40 °C. Optagelse i ekstremt kolde eller varme omgivelser, som overstiger dette interval, anbefales ikke.

Om fugtkondensation

  • Hvis kameraet bringes direkte fra et koldt til et varmt sted, kan fugt kondensere inde i eller uden på kameraet. Denne fugtdannelse kan medføre funktionsfejl i kameraet.
  • Hvis der opstår kondens, skal du slukke for kameraet og vente cirka en time, så fugten kan fordampe. Bemærk, at du ikke kan tage tydelige billeder, hvis du prøver at optage, mens der er kondens på objektivet.

Om kompatibilitet af billeddata

  • Dette kamera overholder den universelle standard DCF (Design rule for Camera File system), der er etableret af JEITA (Japan Electronics and Information Technology Industries Association).
  • Sony garanterer ikke, at kameraet kan afspille billeder, der er optaget eller redigeret med andet udstyr, eller at andet udstyr vil kunne afspille billeder, der er optaget med dette kamera.

Bemærkninger om skærmen og objektivet

  • Skærmen er fremstillet med ekstremt præcis højteknologi, så mere end 99,99% af alle pixel fungerer. Der kan dog forekomme ganske små sorte og/eller lyse prikker (hvide, røde, blå eller grønne) på skærmen. Disse prikker er et resultat af den normale produktionsproces og påvirker ikke optagelsen.
  • Hvis skærmen eller objektivet udsættes for direkte sollys i længere tid, kan det medføre funktionsfejl. Vær forsigtig, hvis kameraet placeres tæt på et vindue eller udendørs.
  • Tryk ikke på skærmen. Skærmen kan blive misfarvet, hvilket kan medføre funktionsfejl.
  • Billeder kan trække et spor hen over skærmen i kolde omgivelser. Dette er ikke en funktionsfejl.

Bemærkning om bortskaffelse/videregivelse af kameraet

For at beskytte personlige data skal du gøre følgende, hvis du bortskaffer eller videregiver kameraet.

  • Nulstil alle kameraindstillinger ved at udføre MENU - (Indstillinger) - (Hovedindstillinger) - [Initialiser].