Trådløs radiobølgefjernbetjening FA-WRC1M

Inden brug

Dette produkt kan anvendes i kombination med digitalkameraer med udskifteligt objektiv fra Sony, som har en multiinterface-tilbehørssko.

Visse funktioner er muligvis ikke til rådighed afhængigt af den kameramodel, som du anvender. Se Sony-websitet for din region angående detaljer om dette produkts kompatibilitet med dit kamera.

Foruden denne vejledning skal du også se betjeningsvejledningen til dit kamera.

Dette produkt er designet til at være modstandsdygtigt over for støv og fugt, men det er ikke vandtæt eller stænktæt. Når du anvender produktet under regnfulde forhold, skal du ikke lade produktet blive vådt.

Steder, som skal undgås

Uanset om dette produkt er under anvendelse eller opbevares, skal det ikke placeres på nogen af de følgende steder. Gøres dette, kan det muligvis forårsage en funktionsfejl.

  • På meget varme steder

    På steder, som f.eks. i en bil der er parkeret i solen, kan produktet muligvis blive deformeret, hvilket kan medføre en funktionsfejl.

  • I direkte solskin eller i nærheden af et varmeapparat

    Produktet kan muligvis blive deformeret, hvilket kan medføre en funktionsfejl.

  • På steder med kraftig vibration
  • I nærheden af kraftige magnetfelter
  • I områder med meget sand eller støv som f.eks. på stranden

    Pas på der ikke kommer sand eller støv ind i produktet, når du anvender det på en strand eller i andre sandede områder. Dette kan muligvis forårsage en funktionsfejl.

Blitzsynkroniseringsterminaler

  • Blitz, som har en synkroniseringsterminal med omvendt polaritet, kan anvendes sammen med dette produkt.
  • Brug blitz med en synkroniseringsspænding på 400 V eller lavere.
  • Sluk for den blitz, som er tilsluttet til synkroniseringsledningen, når du tilslutter synkroniseringsledningen til terminalen (blitzsynkronisering). Ellers kan blitzen muligvis afgive lys, når synkroniseringsledningen tilsluttes.
  • Når du anvender en blitz tilsluttet til terminalen (blitzsynkronisering), skal lukkerhastigheden indstilles til den langsomste af de følgende værdier eller langsommere.
    • Kameraets blitzsynkroniseringshastighed
    • Lukkerhastigheden anbefalet af blitzen

Kommunikationsafstand

Kommunikationsafstanden mellem dette produkt og den trådløse radiobølgemodtager (sælges separat) er ca. 30 m.

  • Den ovenfor angivne afstand gælder under forhold, hvor der ikke er nogen forhindringer, afskærmning eller radiobølgeinterferenser.
  • Kommunikationsafstanden er muligvis kortere afhængigt af placeringen af produkterne, det omgivende miljø og vejrforholdene.

Varemærker

"Multi Interface Shoe" er et varemærke tilhørende Sony Corporation.