Om InfoLITHIUM-batteriet
Dette produkt fungerer kun sammen med et InfoLITHIUM-batteri i V-serien. InfoLITHIUM-batterier i V-serien har mærket .
Hvad er et InfoLITHIUM-batteri?
- Et InfoLITHIUM-batteri er et litium-ion-batteri, der har funktioner til udveksling af oplysninger om driftsforhold mellem dette produkt og en vekselstrømsadapter/-oplader (sælges separat).
- InfoLITHIUM-batteriet beregner strømforbruget i forhold til dette produkts driftsforhold og viser den resterende batterikapacitet i minutter.
Sådan oplades batteriet
- Sørg for at lade batteriet op, inden du tager dette produkt i brug.
- Vi anbefaler, at du oplader batteriet i en omgivende temperatur fra 10 ˚C til 30 ˚C , indtil POWER/CHG (opladning)-lampen slukkes. Hvis du lader batteriet op ved en temperatur, der ligger uden for dette område, bliver opladningen muligvis ikke effektiv.
-
POWER/CHG (opladning)-lampen blinker under opladning i følgende situationer.
- Når batteriet er sat forkert i.
- Når batteriet er beskadiget.
-
Når batteriets temperatur er lav.
Tag batteriet ud af dette produkt, og anbring det et varmt sted.
-
Når batteriets temperatur er høj.
Tag batteriet ud af dette produkt, og anbring det et køligt sted.
Sådan bruges batteriet effektivt
- Batteriydelsen reduceres, hvis den omgivende temperatur er 10 ˚C eller derunder, og batteriets driftstid reduceres også. Hvis det sker, anbefales det, at du foretager et af følgende for at give mulighed for at forlænge brugen af batteriet:
- Læg batteriet i en lomme for at varme det op, og vent med at sætte det i dette produkt, indtil du skal bruge det.
- Brug et batteri med stor kapacitet: NP-FV100 (sælges separat).
- Batteriet aflades hurtigere, hvis LCD-skærmen bruges ofte, eller hvis der ofte afspilles, udføres hurtig fremspoling eller tilbagespoling.
- Sørg for at lukke LCD-skærmen, når dette produkt ikke bruges til optagelse eller afspilning. Der bruges også batteri, når dette produkt er sat på standby til optagelse, eller når en afspilning er sat på pause.
- Sørg for at have ekstra batterier til 2 eller 3 gange den forventede optagetid, og lav en prøveoptagelse, før den egentlige optagelse.
- Udsæt ikke batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.
Om indikatoren for resterende batteristrøm
- Hvis dette produkt slukkes, selvom indikatoren for resterende batteristrøm angiver, at der er tilstrækkelig strøm til, at produktet kan bruges, skal batteriet lades helt op igen. Den resterende batteristrøm vises derefter korrekt. Bemærk, at visningen af batteriets status ikke gendannes, hvis videokameraet bruges i længere tid ved høje temperaturer, hvis det efterlades i fuldt opladet tilstand, eller hvis batteriet bruges ofte.
- Afhængigt af driftsforholdene eller den omgivende temperatur kan ikonet , der angiver, at batteriet er ved at være afladet, blinke, også selvom der stadig er strøm tilbage til 20 minutters drift.
Om opbevaring af batteriet
- Hvis batteriet ikke skal bruges i en længere periode, skal det oplades helt og bruges helt op på dette produkt én gang om året for at sikre, at det fungerer korrekt. Tag batteriet ud af dette produkt, og opbevar det et tørt og køligt sted.
- Hvis du helt vil aflade batteriet i dette produkt, skal du vælge - [Setup] - [ General Settings] - [Power Save] - [Off] og sætte dette produkt på standby til optagelse, indtil strømmen slukkes.
Om batteriets levetid
- Batterikapaciteten falder med tiden og ved gentagen brug. Hvis intervallet mellem opladningerne bliver meget kort, kan det være nødvendigt at udskifte batteriet med et nyt batteri.
- Batteriets levetid afhænger af opbevaringsforhold, driftsforhold og miljømæssige forhold.