Digital Media PlayerNW-A25/A25HN/A26HN/A27HN

Bemærkninger om microSD-kort

  • Brug et microSD-kort (medfølger ikke), der er blevet formateret med din Walkman. Handlinger med microSD-kort, der er blevet formateret med computere eller andre enheder, er uden garanti.
  • Hvis du formaterer et microSD-kort, der indeholder data, slettes disse data. Vær omhyggelig med ikke at slette vigtige data.
  • Undlad at efterlade et microSD-kort inden for små børns rækkevidde. De kan risikere at sluge det ved et uheld.
  • Undlad at isætte eller fjerne et microSD-kort, når din Walkman ikke er i statussen [Insert/Remove SD Card]. Dette kan medføre en funktionsfejl på din Walkman.
  • Vi giver ingen garanti for betjeningen af alle typer kompatible microSD-kort med din Walkman.
  • Data kan blive beskadiget i følgende tilfælde:
    • Når et microSD-kort fjernes, eller når din Walkman slukkes under en læse- eller skrivehandling.
    • Når et microSD-kort bruges på steder med statisk elektricitet eller elektrisk støj.
  • Vi påtager os intet ansvar for tab af eller skade på gemte data.
  • Vi anbefaler, at du foretager en sikkerhedskopi af vigtige data.
  • Undlad at røre terminalen på microSD-kortet med hånden eller en metalgenstand.
  • Undlad at slå på, bøje eller tabe et microSD-kort.
  • Undlad at adskille eller modificere et microSD-kort.
  • Udsæt ikke et microSD-kort for vand.
  • Undlad at bruge et microSD-kort under følgende forhold:
    • Steder uden for de påkrævede betjeningsforhold, herunder steder som inde i en varm bil, der er parkeret i solen og/eller om sommeren, udendørsarealer, der er udsat for direkte sollys, eller i nærheden af en radiator.
    • Fugtige steder eller steder med korroderende stoffer.
  • Når du bruger et microSD-kort, skal du sørge for at kontrollere, at det er sat korrekt ind i microSD-kortstikket.
  • Undlad at putte fremmedlegemer ind i microSD-kortstikket.