Specifikationer for vandbestandighed

Scenarier (*1)

  • Du kan bruge din “WALKMAN”, når du jogger eller går i regnvejr.

  • Du kan fortsætte med at bruge din “WALKMAN”, selvom du bliver svedig.

  • Efter du har brugt din “WALKMAN”, kan du vaske den med almindeligt ferskvand fra hanen, som har normal stuetemperatur. (*2)

(*1) Brug ikke din “WALKMAN” på steder, hvor det kan være farligt ikke at kunne høre lyde fra omgivelserne.
I alle situationerne, som er beskrevet ovenfor, skal du bruge din “WALKMAN” med USB-stikdækslet lukket helt til.
(*2) Følg vejledningen i “Rengøring efter brug”.

”WALKMANs” ydelse i forhold til vandbestandighed

Specifikationerne for vandbestandighed (*1) for denne “WALKMAN” svarer til IEC60529 “Beskyttelsesgrader mod vandtrængning (IP-kode)” IPX5 (2*), der angives som “Beskyttelsesgrader mod vandindtrængning”. Du skal dog være opmærksom på, at din “WALKMAN” ikke er helt vandtæt.
(*1) Specifikationerne for vandbestandighed overholdes kun, når USB-stikdækslet på din “WALKMAN” er forsvarligt lukket. Bemærk også, at hovedtelefondelene ikke er vandtætte.
(*2) IPX5 (Beskyttelsesgrader mod vandsstråler) : Din “WALKMAN” vil fortsat kunne betjenes, selvom den udsættes for direkte vandstråler fra alle retninger, hvis der kommer ca. 12,5 l vand pr. min. i perioder på over 3 minutter i en afstand på cirka 3 meter ved hjælp af en dyse, som har en indvendig diameter på 6,3 mm. Dette gælder dog ikke for hovedtelefondelene.
  1. Hovedtelefonsdele (ikke vandtætte)

  1. USB-stikdæksel

Væsker, som specifikationerne for ydelse i forhold til vandbestandighed gælder for


Gælder
ferskvand, vand fra vandhanen, sved
Gælder ikke
andre væsker end ovenfor nævnte (eksempler: sæbevand, vand med vaskemiddel, vand med badestoffer, shampoo, vand fra varme kilder, poolvand, havvand osv.)

Ydelsen for din “WALKMAN”, når det gælder vandbestandighed, er baseret på vores målinger under ovenstående forhold. Bemærk, at funktionsfejl, der skyldes indtrængen af vand på grund af forkert brug fra kundens side, ikke er dækket af garantien.

Oplysninger om opladning af batteriet

Det USB-kabel, der følger med til din “WALKMAN” er ikke vandtæt.
Før du oplader batteriet, skal du sørge for, at din “WALKMAN” ikke er våd.
Pas på ikke at sprøjte vand eller lade fugt samles på USB-kablet.
Anvend aldrig USB-kablet med våde hænder eller, når din “WALKMAN” er våd. Dette kan medføre elektrisk stød.
Når du oplader batteriet, skal du passe på følgende.
  • Sørg for, at der ikke er vådt på placeringen, hvor du bruger USB-kablet.

  • Før du oplader batteriet, skal du sørge for, at din “WALKMAN” ikke er våd. Hvis din “WALKMAN” er våd eller fugtig, skal du tørre den grundigt af og lade din “WALKMAN” tørre fuldstændig ved stuetemperatur, indtil der ikke længere er noget fugt på din “WALKMAN”, før du påbegynder opladning.

  • Genoplad batteriet i en temperatur fra 5 °C til 35 °C. Hvis du oplader batteriet ved temperaturer uden for dette interval, kan opladningen standses for at beskytte det indvendige kredsløb i din “WALKMAN”.

Bemærkninger om brugen af din “WALKMAN”

Ydelsen for din “WALKMAN”, når det gælder vandbestandighed, gælder kun, når USB-stikdækslet er lukket helt til. Når du bruger din “WALKMAN” et sted, hvor der kan komme sved eller vand på din “WALKMAN”, skal du sikre dig, at USB-stikdækslet er lukket helt til.
  • Når du lukker USB-stikdækslet, skal du passe på, at der ikke er sand, hår, støv eller andre fremmedlegemer, der forhindrer dækslet i at lukke tæt. Selv et meget lille fremmedlegeme kan forårsage indtrængen af vand.

  • Åbn eller luk aldrig USB-stikdækslet, når du bruger din “WALKMAN” udendørs, eller når du har vand, sved eller sand på hænderne. Vand eller sand, som kommer ind i din “WALKMAN”, kan medføre fejlfunktion. Se “Rengøring efter brug”, før du åbner dækslet.

  • Sørg for, at din “WALKMAN” er helt tør, når du åbner USB-stikdækslet.

  • Nedsænk ikke din “WALKMAN” i sæbevand, shampoo, kemikalier, vand med vaskemiddel eller badeprodukter, vand fra varme kilder, havvand osv., og hæld ikke disse væsker over din “WALKMAN”. Lad ikke fremmedlegemer såsom sand eller snavs komme på din “WALKMAN”. Hvis der kommer fremmedlegemer på din “WALKMAN”, skal du straks skylle det af med ferskvand ved stuetemperatur eller under en forsigtigt rindende vandhane og tørre din “WALKMAN” med en blød, tør klud. Når du vasker din “WALKMAN”, skal du sørge for, at USB-stikdækslet er lukket helt til samt vaske den i hånden uden brug af børste eller lignende. Vask ikke din “WALKMAN” i en vaskemaskine eller lignende.

  • Hold ikke din “WALKMAN” under en kraftigt rindende vandhane eller lignende.

  • Hæld ikke varmt vand direkte på din “WALKMAN”, og blæs ikke varm luft direkte fra en føntørrer eller lignende på din “WALKMAN”. Anvend aldrig din “WALKMAN” på steder med høj temperatur såsom saunaer eller i nærheden af et komfur.

  • Flyt ikke din “WALKMAN” direkte fra et koldt til et varmt sted. Hurtige temperaturændringer kan forårsage kondens, og der kan kondenseres fugt inde i din “WALKMAN”.

Rengøring efter brug

  • Når sved, sand eller snavs lægger sig på din “WALKMAN”, kan du skylle det af med ferskvand med stuetemperatur eller forsigtigt rindende vandhanevand. Når du vasker din “WALKMAN”, skal du sørge for, at USB-stikdækslet er lukket helt til samt vaske den i hånden uden brug af børste eller lignende. Sørg for ikke at udsætte hovedtelefondelene for direkte vandstråler under rengøringen. Vask ikke din “WALKMAN” i en vaskemaskine, ultralydsbad eller lignende. Anvend ikke vaskemiddel, kemikalier eller vådservietter.

  • Når du har vasket din “WALKMAN”, skal vandet på din “WALKMAN” fjernes med en blød klud. Derefter skal din “WALKMAN” tørre et godt ventileret og skyggefuldt sted. Din “WALKMAN” må ikke tørres med varm luft fra en hårtørrer. Dette kan forårsage misdannelse og reducere den vandtætte funktion.

  • Da hovedtelefondelene (se figuren ovenfor) ikke er vandtætte, kan lydkvaliteten fra din “WALKMAN” forringes, hvis der kommer vand i hovedtelefonerne. Hvis der kommer vand i høretelefonerne, skal du følge nedenstående procedurer for at fjerne vandet. Benyt ikke din “WALKMAN”, før den er helt tør.

  • Tør fugten af din “WALKMAN” med en blød klud.

  • Læg en tør klud over hovedtelefonernes lydindgang, og ryst hovedtelefonerne ca. 20 gange.

  • Læg en tør klud under hovedtelefonerne, og placer din “WALKMAN” i et rum med stuetemperatur i 2-3 timer.


Den gummipakning, der bruges i USB-jackdækslet, kan revne eller blive misdannet ved længerevarende brug eller ved brug i særlige miljøer. Vi anbefaler, at du undersøger USB-stikdækslets tilstand regelmæssigt for at bibeholde den vandtætte funktion.
USB-jackdæksler, der matcher de farver som “WALKMAN” findes i, er tilgængelige som reservedele mod betaling.
Kontakt din nærmeste Sony-forhandler eller Sony Service Center for yderligere oplysninger.

Sådan skiftes USB-jackdækslet

  1. Træk USB-jackdækslet af for at fjerne det.

  1. Skub tappen (A) på det nye USB-stikdæksel tilbage i samme position.

Hvis USB-stikdækslet falder ud, kan du sætte det på igen ved at trykke det tilbage i samme position som vist i figuren til højre ().