Tilslutning til en computer

Computeren registrerer ikke din "WALKMAN".
  • Din "WALKMAN" er ikke koblet til computeren ved hjælp af det medfølgende USB-kabel.

  • Kobl din "WALKMAN" ved hjælp af det medfølgende USB-kabel. Hvis du bruger et andet USB-kabel end det, som medfølger, kan det muligvis ikke kobles korrekt til computeren, og computeren kan muligvis ikke registrere din "WALKMAN".

  • Din "WALKMAN" er ikke koblet til korrekt til det medfølgende USB-kabel.

  • Kobl din "WALKMAN" til det medfølgende USB-kabel, så det sidder sikkert og fast i. Opladningen starter (OPR-lampen lyser rødt), også selvom tilslutningen ikke blev udført korrekt, men der er en mulighed for, at computeren ikke har registreret din "WALKMAN". I det tilfælde skal du koble din "WALKMAN" fra det medfølgende USB-kabel og derefter tilkoble det medfølgende USB-kabel igen.

  • Den resterende batteristand er lav eller utilstrækkelig.

  • Genoplad batteriet. Når du bruger din "WALKMAN" første gang, eller hvis du ikke har brugt din "WALKMAN" i lang tid, kan der gå nogle minutter, inden den genkendes af computeren, selv hvis opladningen allerede er påbegyndt (OPR-lampen lyser rødt). Kontroller, om computeren genkender din "WALKMAN", når den har været sluttet til computeren i ca. 5 minutter.

Det er ikke muligt at overføre data til din "WALKMAN" fra computeren.
  • Din "WALKMAN" er ikke koblet til korrekt til USB-kablet.

  • Afbryd USB-kablet, og isæt det igen.

  • Der er ikke tilstrækkelig fri plads i den indbyggede flash-hukommelse.

  • Overfør eventuelle unødvendige data tilbage til computeren for at få mere ledig plads.

  • Få flere oplysninger om det maksimale antal optagbare filer eller mapper i [Detaljer].

  • Sange med en begrænset afspilningsperiode eller et begrænset afspilningsantal overføres muligvis ikke pga. copyrightindehaverens restriktioner. Kontakt distributøren for at få oplysninger om indstillingerne om den enkelte lydfil.

  • Du forsøger muligvis at overføre filer, som ikke er i et afspilbart format.

  • Overfør filerne i et afspilbart format ved at se under [Detaljer].