Hjælp-vejledning

NWZ-Z1040/Z1050/Z1060

Reference

Vigtige produktoplysninger

Bemærkning til kunder vedrørende udstyr, der sælges i lande, som er underlagt EU-direktiver

Producenten af dette produkt er Sony Corporation, 1-7-1 Konan Minato-ku Tokyo, 108-0075 Japan. Den autoriserede repræsentant for EMC og produktsikkerhed er Sony Deutschland GmbH, Hedelfinger Strasse 61, 70327 Stuttgart, Germany. For service eller garanti henviser vi til de adresser, som fremgår af vedlagte garantidokument.

Håndtering af udtjente elektriske og elektroniske produkter (Gælder for den Europæiske Union og andre europæiske lande med separate indsamlingssystemer)

Dette symbol på produktet eller emballagen angiver, at produktet ikke må behandles som husholdningsaffald. Det skal i stedet indleveres på en genbrugsplads specielt indrettet til modtagelse og oparbejdning af elektriske og elektroniske produkter. Ved at sikre at produktet bortskaffes korrekt, forebygges de eventuelle negative miljø- og sundhedsskadelige påvirkninger, som en ukorrekt affaldshåndtering af produktet kan forårsage. Genindvinding af materialer vil medvirke til at bevare naturens ressourcer. Yderligere information om genindvindingen af dette produkt kan fås hos kommunen, det lokale renovationsselskab eller butikken, hvor produktet blev købt.
Relevant tilbehør: Hovedtelefoner

Fjernelse af udtjente batterier (gælder for den Europæiske Union og andre europæiske lande med separate indsamlingssystemer).

Dette symbol på batteriet eller emballagen betyder, at batteriet leveret med dette produkt ikke må bortskaffes som husholdningsaffald.
På visse batterier kan dette symbol anvendes i kombination med et kemisk symbol. Det kemiske symbol for kviksølv (Hg) eller bly (Pb) er anført hvis batteriet indeholder mere end 0,0005% kviksølv eller 0,004% bly.
Ved at sikre at sådanne batterier bortskaffes korrekt, tilsikres det, at de mulige negative konsekvenser for sundhed og miljø, som kunne opstå ved en forkert affaldshåndtering af batteriet, forebygges. Materiale genindvendingen bidrager ligeledes til at beskytte naturens resourcer. Hvis et produkt kræver vedvarende elektricitetsforsyning af hensyn til sikkerheden samt ydeevnen eller data integritet, må batteriet kun fjernes af dertil uddannet personale. For at sikre en korrekt håndtering af batteriet bør det udtjente produkt kun afleveres på dertil indrettede indsamlingspladser beregnet til affaldshåndtering af elektriske og elektroniske produkter. Med hensyn til øvrige batterier, se venligst afsnittet der omhandler sikker fjernelse af batterier. Batteriet skal derefter afleveres på et indsamlingsted beregnet til affaldshåndtering og genindvinding af batterier. Yderlige information om genindvinding af dette produkt eller batteri kan fås ved at kontakte den kommunale genbrugsstation eller den butik, hvor produktet blev købt.

Advarsel

Følgende beskrivelser er vigtige, når du bruger din "WALKMAN". Du skal følge instruktionerne nedenfor.
  • Du må ikke kortslutte stikkene på din "WALKMAN" med metalgenstande.

  • Du må ikke hælde vand i eller komme andre genstande ind i din "WALKMAN". Det kan medføre brand eller elektrisk stød.
    Hvis dette sker, skal du omgående slukke din "WALKMAN", fjerne USB-kablet fra din "WALKMAN" og kontakte den nærmeste Sony-forhandler eller det nærmeste Sony Service Center.

  • Du må ikke anbringe din "WALKMAN" i åben ild.

  • Du må ikke adskille eller ændre din "WALKMAN". Hvis du gør det, kan du få elektrisk stød. Kontakt den nærmeste Sony-forhandler eller det nærmeste Sony Service Center for at få byttet genopladelige batterier, udført interne eftersyn eller reparationer.

  • Du må ikke anbringe tunge genstande oven på din "WALKMAN" eller udsætte din "WALKMAN" for kraftige stødpåvirkninger. Dette kan forårsage fejl i eller beskadige enheden.

Forsigtigt

Bemærkninger om brug

Følgende beskrivelser er vigtige, når du bruger din "WALKMAN". Du skal følge instruktionerne nedenfor.
  • Du må ikke røre det genopladelige batteri med hænderne, hvis det er utæt. Der kan være resterende batterivæske i din "WALKMAN", og du skal derfor kontakte den nærmeste Sony-forhandler, hvis batteriet har været utæt. Hvis væsken kommer i øjnene, må du ikke gnide i dem, da det kan føre til blindhed. Skyl øjnene med rent vand, og søg læge.
    Hvis du får væske på huden eller tøjet, skal det omgående vaskes af. I modsat fald kan det forårsage forbrænding eller personskade. Søg læge, hvis du bliver forbrændt eller skadet af væske fra batteriet.

  • Du skal slukke din "WALKMAN", hvis din "WALKMAN" forårsager interferens i radio- eller tv-modtagelser, og derefter flytte den væk fra radioen eller tv'et.

  • Under særlig tørre luftforhold kan du eventuelt mærke en svag kilden i ørerne. Dette skyldes statisk elektricitet, der ophobes i kroppen, og er ikke en fejl i din "WALKMAN".
    Effekten kan minimeres ved at bære tøj, der er fremstillet af ikke-syntetiske materialer.

  • Når du bruger en rem (medfølger ikke), skal du passe på, at den ikke hænger fast i andre genstande, som du går forbi. Du skal også være forsigtig med at svinge din "WALKMAN" i remmen, da du kan ramme andre personer.

  • Du må ikke bruge din "WALKMAN" under start og landing ombord på fly, hvis dette er forbudt.

  • Hvis der opstår lyn- eller tordenvejr, skal du omgående tage hovedtelefonerne af og stoppe med at bruge din "WALKMAN".

  • Hvis du får en allergisk reaktion over for de medfølgende hovedtelefoner, skal du omgående holde op med at bruge dem og søge læge.

Bemærkninger om omgivelserne

  • Du må aldrig bruge din "WALKMAN" på steder, hvor den udsættes for kraftigt lys, ekstreme temperaturer, fugt eller vibrationer. Du må for eksempel aldrig efterlade din "WALKMAN" i en bil, der er parkeret i solen, eller i direkte sollys. Den kan blive misfarvet, slå sig eller blive beskadiget.

  • Du må ikke efterlade din "WALKMAN" på steder, hvor den udsættes for meget støv.

  • Du må ikke efterlade din "WALKMAN" på ustabile overflader eller i skrå stilling.

Bemærkninger om håndtering af din "WALKMAN"

  • Du skal tage fat i hovedtelefonernes stik, når hovedtelefonerne fjernes fra din "WALKMAN". Hvis du trækker i selve hovedtelefonernes ledning, kan den gå i stykker.

  • Du må ikke udsætte LCD-skærmen for kraftige overfladepåvirkninger. Dette kan forvrænge farverne eller lysstyrken og medføre fejl på LCD-skærmen.

  • Du skal følge foranstaltningerne nedenfor, når du bruger din "WALKMAN", for at undgå at kabinettet slår sig, eller at der opstår fejl i din "WALKMAN".

  • Kontroller, at du ikke sætter dig ned med din "WALKMAN" i baglommen.

  • Kontroller, at hovedtelefonernes ledning ikke er viklet rundt om din "WALKMAN", når den lægges i en taske, og sørg for, at tasken ikke udsættes for kraftige stødpåvirkninger, når den ligger i tasken.

Bemærkninger om at beskytte din "WALKMAN" mod at blive våd

  • Du må ikke udsætte din "WALKMAN" for vand. Din "WALKMAN" er ikke vandtæt. Husk at følge nedenstående foranstaltninger.

  • Pas på, du ikke taber din "WALKMAN" ned i en vask eller anden beholder, der er fyldt med vand.

  • Du må ikke bruge din "WALKMAN" på steder, hvor der er fugt eller i dårligt vejr, f.eks. i regn- eller snevejr.

  • Du må ikke udsætte din "WALKMAN" for vand.
    Hvis du rører ved din "WALKMAN" med våde hænder, eller hvis du lægger din "WALKMAN" i noget fugtigt tøj, kan din "WALKMAN" blive våd og gå i stykker.

Bemærkning til brugere

  • Optagede musiknumre må kun bruges til eget brug. Brug af musiknumre ud over dette omfang kræver oprethavernes tilladelse.

  • Sony er ikke ansvarlig for ufuldstændige optagelser/download eller beskadigede data, der skyldes problemer med din "WALKMAN" eller computeren.

  • Afhængigt af typen af tekst og tegn, vises teksten på afspilleren muligvis ikke korrekt på enheden. Dette kan skyldes:

  • Kapaciteten i den tilsluttede afspiller.

  • At afspilleren ikke fungerer normalt.

  • At indholdsoplysningerne er skrevet på et sprog eller med tegn, der ikke understøttes af afspilleren.

  • Der kan ske varmeophobning i din "WALKMAN" under opladning, hvis den bruges i en længere periode.

  • Bemærk, at der kan dannes kondens i din "WALKMAN", når den flyttes fra et koldt sted til et varmere sted, eller når den bruges i et rum, hvor der lige er blevet tændt for radiatoren. Der er tale om kondens, når fugt i luften sætter sig på overflader, f.eks. metalpaneler osv., og efterfølgende bliver til væske.
    Hvis der dannes kondens i din "WALKMAN", skal du lade den være slukket, indtil kondensen er forsvundet. Hvis du bruger din "WALKMAN", selvom der er dannet kondens i den, kan der ske fejl.

  • Hvis du bruger din "WALKMAN" et sted, hvor der er koldt, vises billederne muligvis med en sort ramme. Dette er ikke en fejl i "WALKMAN".

Bemærkninger om hovedtelefoner

Trafiksikkerhed

Du må ikke bruge hovedtelefoner i situationer, hvor du skal bruge hørelsen.

Sådan undgås høreskader

Du må ikke bruge hovedtelefoner, når du ønsker at høre lyd ved høj lydstyrke. Hørespecialister advarer imod konstant, høj og langvarig afspilning. Hvis du oplever ringen for ørerne, skal du skrue ned for lyden eller stoppe brugen.
Du må ikke skrue op for lyden på én gang – særligt ikke, når du bruger hovedtelefoner. Skru gradvist op for lyden, så meget høje lydniveauer ikke ødelægger din hørelse.

Vis hensyn

Hold lydstyrken på et moderat niveau. Dette gør det muligt at høre lydene omkring dig og vise hensyn over for dine omgivelser.

Lagring af data

Du kan gemme computerdata i den indbyggede flashhukommelse på din "WALKMAN" ved at overføre dataene fra computeren med Windows Stifinder eller anden overførselssoftware. Hvis din "WALKMAN" er sluttet til computeren, vises den indbyggede flashhukommelse i Windows Stifinder som [WALKMAN].
Bemærkning
  • Du må ikke bruge den medfølgende software sammen med den indbyggede flashhukommelse på din "WALKMAN", når du samtidig bruger Windows Stifinder.

  • Du må ikke fjerne USB-kablet (medfølger), mens [Do not disconnect.] vises under en dataoverførsel. Dette kan beskadige de data, der overføres, eller data, der er gemt i din "WALKMAN".

  • Du må ikke ændre navne på følgende mapper: [MUSIC], [MP_ROOT], [MPE_ROOT], [VIDEO], [DCIM], [PICTURE], [PICTURES], [PODCASTS], [RECORD], [RECEIVED] og [VOICE]. Du må heller ikke ændre navne på filer og mapper, der ligger under dem. Hvis du gør dette, vises de ikke på din "WALKMAN".


De vigtige oplysninger er også beskrevet i den medfølgende "Quick Start Guide" m.m.