Batteri


Om opladning af batteriet

  • Oplad batteriet (medfølger), før kameraet bruges første gang.

  • Du kan oplade batteriet, selvom det ikke er helt afladet. Endvidere kan du anvende det delvist opladede batteri, som det er, selvom batteriet ikke er helt opladet.

  • Det anbefales at oplade batteriet i en omgivelsestemperatur på mellem 10°C og 30°C. Batteriet oplades muligvis ikke ordentligt i temperaturer uden for dette område.

Effektiv brug af batteriet

  • Batteriydelsen falder i omgivelser med lave temperaturer. Batteriets funktionstid er derfor kortere på kolde steder. Det anbefales at gøre følgende for at sikre længere brug af batteriet:

  • Put batteriet i en lomme tæt på din krop for at varme det op, og indsæt det i kameraet lige inden du begynder at optage.
    (Hvis der ligger nogen metalgenstande som f.eks. nøgler i lommen, skal du passe på der ikke opstår kortslutninger.)

  • Batteriet aflades hurtigt, hvis du hyppigt bruger blitz eller zoom.

  • Det anbefales at have ekstra batterier ved hånden til to eller tre gange den forventede optagetid og at foretage prøveoptagelser, før de faktiske optagelser foretages.

  • Udsæt ikke batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.

  • Undlad at efterlade batteriet på meget varme steder, f.eks. i en bil eller i direkte sollys.

  • Du er muligvis ikke i stand til at tænde kameraet, eller batteriet bliver eventuelt ikke ladet ordentligt op, hvis batteriets terminaldel er beskidt. I dette tilfælde skal du forsigtigt tørre eventuelt støv af med en blød klud eller en vatpind for at rengøre batteriet.

Resterende batteriopladning

  • Der vises en indikator for resterende opladning på skærmen.

A: Høj
B: Lav
  • Det tager cirka et minut, før den korrekte indikator for resterende opladning vises.

  • Indikatoren for resterende opladning er muligvis ikke korrekt under visse forhold.

  • Når [Økotilstand] er indstillet til [Standard] eller [Maks.], bliver skærmen mørk, hvorefter kameraet automatisk slukker (automatisk strømbesparende funktion), hvis du ikke anvender kameraet i et vist stykke tid, mens kameraet er tændt.

Sådan opbevares batteriet

  • Aflad batteriet fuldstændigt inden det gemmes væk, og opbevar kameraet på et køligt, tørt sted. For at vedligeholde batteriets funktion skal du foretage opladning af batteriet og derefter aflade det fuldstændigt i kameraet én gang om året, mens det er lagt væk.

  • Batteriet kan aflades ved at lade kameraet afspille i diasshow-tilstanden, indtil strømmen går ud.

  • For at forhindre tilsmudsning af terminalen, kortslutning osv. skal du sørge for at anvende en plasticpose e.l., så der undgås kontakt med metalmaterialer under transport og opbevaring.

Om batteriets levetid

  • Batteriets levetid er begrænset. Batterikapaciteten aftager med tiden og med gentaget brug. Hvis brugstiden mellem opladningerne bliver væsentligt mindre, er det nok tid til at udskifte det med et nyt.

  • Batteriets levetid varierer, afhængigt af hvordan det opbevares samt de driftsforhold og det miljø, hvert batteri bruges i.

Kompatibelt batteri

  • Der kan anvendes NP-BN (medfølger) eller NP-BN1 (sælges separat) med denne model.