Om "InfoLITHIUM"-batteriet

Videokameraet kan kun bruges med batterier i "InfoLITHIUM"V-serien.
"InfoLITHIUM"-batterier fra V-serien er mærket .

Hvad er et "InfoLITHIUM"-batteri?

  • Et "InfoLITHIUM"-batteri er et litium-ion-batteri, der indeholder funktioner til udveksling af oplysninger vedrørende driftsforhold mellem videokameraet og en vekselstrømsadapter/oplader (sælges separat).

  • "InfoLITHIUM"-batteriet beregner strømforbruget i forhold til videokameraets driftsforhold og viser den resterende batteritid i minutter.

  • Batteriet NP-FV50 er kompatibelt med "ActiFORCE".
    "ActiFORCE" en ny generation af strømsystem. Batterikapaciteten, hurtig opladning, hastighed og nøjagtighed af batteritidsberegningerne er forbedret sammenlignet med det aktuelle "InfoLITHIUM" i P-serien.

Sådan oplades batteriet

  • Sørg for at lade batteriet op, inden du tager videokameraet i brug.

  • Det anbefales at lade batteriet op ved en omgivende temperatur på 10 ˚C til 30 ˚Cindtil der ikke længere er lys i lampen CHG (opladning). Hvis du lader batteriet op ved en temperatur, der ligger uden for dette område, bliver opladningen muligvis ikke effektiv.

Sådan bruges batteriet effektivt

  • Batteriydelsen reduceres, hvis den omgivende temperatur er 10 ˚C eller derunder, og batteriets driftstid reduceres også. I dette tilfælde kan du gøre følgende for at forlænge batteriets driftstid.

  • Læg batteriet i en lomme for at varme det op, og vent med at sætte det i videokameraet, indtil du skal bruge det.

  • Brug et batteri med stor kapacitet: NP-FV70/NP-FV100 (sælges separat).

  • Batteriet aflades hurtigere, hvis LCD-skærmen bruges ofte, eller hvis der ofte afspilles, udføres hurtig fremspoling eller tilbagespoling. Det anbefales at bruge et batteri med stor kapacitet: NP-FV70/NP-FV100 (sælges separat).

  • Sørg for at lukke LCD-skærmen, når videokameraet ikke bruges til optagelse eller afspilning. Der bruges også batteri, når videokameraet er sat på standby til optagelse, eller når en afspilning er sat på pause.

  • Sørg for at have ekstra batterier parat til 2 eller 3 gange den forventede optagetid, og lav en prøveoptagelse, før den endelige optagelse.

  • Du må ikke udsætte batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.

Om indikatoren for resterende batteritid

  • Når videokameraet slukkes, selvom indikatoren for resterende batteritid angiver, at der er tilstrækkelig med strøm til, at videokameraet kan bruges, skal batteriet lades helt op igen. Den resterende batteritid vises derefter korrekt. Bemærk, at batterivisningen ikke gendannes, hvis videokameraet bruges i længere tid ved høje temperaturer, hvis det efterlades i fuldt opladet tilstand, eller hvis batteriet bruges ofte. Indikatoren for resterende batteritid er kun vejledende.

  • Indikatoren , der angiver lavt batteriniveau, blinker, selvom der er 20 minutter tilbage på batteriet, afhængigt af driftsforholdene eller den omgivende temperatur.

Om opbevaring af batteriet

  • Hvis batteriet ikke skal bruges i en længere periode, skal det oplades helt og bruges helt op med videokameraet én gang om året for at sikre, at det fungerer korrekt. Tag batteriet ud af videokameraet, og opbevar det et tørt og køligt sted.

  • Hvis du helt vil aflade videokameraets batteri, skal du vælge [Setup] [General Settings] [Eco Mode] [Off] og lade videokameraet være standby under optagelse, indtil det løber tør for strøm. [Detaljer]

Om batteriets levetid

  • Batterikapaciteten reduceres med tiden og ved gentagen brug. Hvis driftstiden mellem opladningerne falder betydeligt, er det på tide at udskifte batteriet med et nyt.

  • Batteriets driftstid afhænger af opbevaringsforhold, driftsforhold og miljømæssige forhold.