Batteri (kun DSC-W620)


Om opladning af batteriet

  • Oplad batteriet (medfølger), før kameraet bruges første gang.

  • Du kan oplade batteriet, selvom det ikke er helt afladet. Endvidere kan du anvende det delvist opladede batteri, som det er, selvom batteriet ikke er helt opladet.

  • Det anbefales at oplade batteriet i en omgivelsestemperatur på mellem 10 °C og 30 °C. Batteriet oplades muligvis ikke ordentligt i temperaturer uden for dette område.

Effektiv brug af batteriet

  • Batteriydelsen falder i omgivelser med lave temperaturer. Batteriets funktionstid er derfor kortere på kolde steder. Det anbefales at gøre følgende for at sikre længere brug af batteriet:

  • Læg batteriet i en lomme tæt på kroppen for at varme det, og sæt det i kameraet umiddelbart inden optagelse.
    (Hvis der er metalgenstande, som fx en nøgle, i din lomme, skal du passe på ikke at kortslutte batteriet.)

  • Batteriet aflades hurtigt, hvis du hyppigt bruger blitz eller zoom.

  • Det anbefales at have ekstra batterier ved hånden til to eller tre gange den forventede optagetid og at foretage prøveoptagelser, før de faktiske optagelser foretages.

  • Du må ikke udsætte batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.

  • Undlad at efterlade batteriet på meget varme steder, f.eks. i en bil eller i direkte sollys.

  • Du er muligvis ikke i stand til at tænde kameraet, eller batteriet bliver eventuelt ikke ladet ordentligt op, hvis batteriets terminaldel er beskidt. I dette tilfælde skal du forsigtigt tørre alt støvet af for at rengøre batteriet.

Om det resterende batteriniveau

  • En indikator for resterende batteriniveau vises på skærmen.

A: Høj
B: Lav
  • Det tager omkring et minut, før indikatoren for det korrekte resterende batteriniveau vises.

  • Indikatoren for resterende batteriniveau er muligvis ikke korrekt under særlige omstændigheder.

  • Når [Økotilstand] er indstillet til [Standard] eller [Maks.], bliver skærmen mørk, og kameraet slukker automatisk (funktion til Automatisk slukning), hvis du ikke betjener kameraet i et vist stykket tid, mens det er tændt.

Sådan opbevares batteriet

  • Aflad batteriet helt, inden det gemmes væk, og opbevar det på et koldt, tørt sted. For at vedligeholde batteriets funktion skal du foretage en fuld opladning af batteriet, og derefter aflade det fuldstændigt på kameraet én gang om året, inden det lægges væk.

  • Batteriet kan aflades ved at lade kameraet afspille i diasshow-tilstanden, indtil strømmen går ud.

  • For at forhindre tilsmudsning af terminalen, kortslutning osv. skal du sørge for at anvende en plastikpose, så der undgås kontakt med metalmaterialer under transport og opbevaring.

Om batteriets levetid

  • Batteriets levetid er begrænset. Batterikapaciteten aftager med tiden og med gentaget brug. Hvis brugstiden mellem opladningerne bliver væsentligt mindre, er det nok tid til at udskifte det med et nyt.

  • Batteriets levetid varierer, afhængigt af hvordan det opbevares samt de driftsforhold og det miljø, hvert batteri bruges i.

Kompatibelt batteri

  • NP-BN (medfølger) eller NP-BN1 (sælges separat) kan anvendes med denne model.