Batterier (kun DSC-S5000)

Om batteriet

  • Et batteri må ikke udsættes for hårdhændet behandling, det må ikke adskilles, ændres, udsættes for slag- eller stødpåvirkninger ved f.eks. at slå på det, det må ikke tabes, og der må ikke trædes på det.

  • Du må ikke bruge et deformt eller beskadiget batteri.

  • Du må ikke blande nye og gamle batterier eller bruge forskellige typer batterier samtidigt.

  • Fjern batterierne fra kameraet, hvis du ikke skal bruge kameraet i et længere stykke tid, eller hvis der ikke er mere strøm på batterierne.

Om det resterende batteriniveau

A: Høj
B: Lav
  • En indikator for resterende batteriniveau vises på skærmen.

  • Det tager omkring et minut, før indikatoren for det korrekte resterende batteriniveau vises.

  • Indikatoren for resterende batteriniveau er muligvis ikke korrekt under særlige omstændigheder.

  • Når [Økotilstand] er indstillet til [Standard] eller [Maks.], bliver skærmen mørk, og kameraet slukker automatisk (funktion til Automatisk slukning), hvis du ikke betjener kameraet i et vist stykket tid, mens det er tændt.

Følgende batterier understøttes/understøttes ikke af kameraet

I oversigten nedenfor angiver , at et batteri kan bruges, mens angiver, at det ikke kan bruges.

Batteritype
Medfølger
Understøttes
Genopladeligt
LR6 (størrelse AA) alkaliske batterier*
HR15/51: HR6 (størrelse AA) nikkel-metal-hydrid-batterier*
ZR6 (størrelse AA) oxy-nikkel-batterier*
Litium-batterier
Manganbatterier
NiCd-batterier

* Før batterierne bruges, skal følgende forholdsregler for hver type batteri læses.

Driftsydelsen kan ikke garanteres for batterier, som ikke understøttes, hvis spændingen falder, eller hvis der opstår andre problemer på grund af batteriet.

Om alkalinebatterier (medfølger)/Oxy Nickel Primary-batteri (sælges separat)

  • Alkalinebatterier/Oxy Nickel Primary-batteri kan ikke oplades.

  • Alkalinebatterier/Oxy Nickel Primary-batteri har en kortere levetid sammenlignet med nikkel-metal-hydrid-batterier. Derfor kan strømmen slukkes, selvom indikatoren for resterende batteriniveau viser, at der er tilstrækkelig med strøm på batteriet.

  • Batteriydelsen varierer meget, afhængigt af producenten og batteritypen, og i nogle tilfælde kan batteriets levetid være ekstremt kort. Dette gælder især ved lave temperaturer, og du kan muligvis ikke optage ved temperaturer under 5 °C.

  • Bland ikke nye og gamle batterier.

  • Indikatoren for resterende batteriniveau viser muligvis forkert, når der bruges alkalinebatterier/Oxy Nickel Primary-batterier.

  • På grund af egenskaberne for alkalinebatterier/Oxy Nickel Primary-batteri er der en stor forskel mellem den tilgængelige optagetid og den tilgængelige afspilningstid. Derfor slukkes kameraet muligvis med objektivet kørt ud, når du indstiller tilstandsvælgeren. I dette tilfælde udskiftes batterierne med nye. Brug af nikkel-metal-hydrid-batterier gør det muligt at optage i længere tid.

Om nikkel-metal-hydrid-batterier (sælges separat)

  • Du må ikke pille den udvendige beskyttelse af eller beskadige batterierne. Du må aldrig bruge batterier, hvor beskyttelsen er fjernet helt eller delvist, eller batterier, der på nogen måde er blevet delt. Det kan medføre lækage, eksplosion eller overophedning af batteriet, hvilket kan resultere i personskade. Dette kan forårsage fejl på batteriopladeren.

  • Du må ikke transportere eller opbevare nikkel-metal-hydrid-batterierne sammen med metalobjekter. Metalobjekter kan nemlig kortslutte +- og –-polerne, hvilket kan medføre overophedning eller brand.

  • Hvis nikkel-metal-hydrid-batteriernes poler er snavsede, kan batterierne ikke lades tilstrækkeligt op. Tør dem af med en tør klud eller lignende.

  • På købstidspunktet eller når nikkel-metal-hydrid-batterierne ikke er blevet brugt i en længere periode, kan de muligvis ikke oplades helt. Dette er typisk for denne type batteri og er ikke en fejl. Hvis det sker, skal batterierne opbruges helt indtil flere gange, og derefter skulle det ikke være noget problem at oplade dem korrekt.

  • Hvis du oplader nikkel-metal-hydrid-batterier, før den eksisterende opladning er brugt helt op, kan det ske, at advarslen for lavt batteriniveau vises tidligere end forventet. Dette kaldes "memory effect".* Dette problem kan kun løses ved at oplade batterierne, når den eksisterende opladning er brugt helt op.

* "Memory effect" – kan forekomme i situationer, hvor batteriets kapacitet er midlertidigt lavere.
  • Hvis batterierne skal bruges helt, skal du indstille kameraet til diasshow, og lad det køre, indtil batterierne er brug op.

  • Du må ikke blande nye og brugte batterier.

  • Du må ikke udsætte batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.