NWZ-F804/F805/F806

Bemærkninger om Bluetooth-funktionen

Følgende er bemærkninger vedrørende brug af Bluetooth-funktionen.
  • Den trådløse Bluetooth-teknologi giver mulighed for en forbindelse i en afstand på op til 10 meter. Den effektive rækkevidde kan imidlertid variere afhængigt af forhindringer (personer, metal, væg osv.) eller signalstatussen.

  • Følgende forhold kan forårsage støj, lydafbrydelse eller ændring af afspilningshastighed med en Bluetooth-forbindelse.

  • Brug i et metaletui

  • Brug i en rygsæk eller en anden taske, der bæres på ryggen eller skulderen

  • Brug på steder, hvor der findes et trådløst netværk, der anvendes en mikrobølgeovn, eller der frembringes andre elektromagnetiske bølger

  • Da Bluetooth-enheder og trådløse LAN (IEEE802.11b/g)-enheder anvender den samme frekvens (2,4 GHz), kan der opstå signalinterferens, der medfører en forringelse af kommunikationshastigheden, støj eller manglende mulighed for at oprette forbindelse, hvis der anvendes Bluetooth-kommunikation i nærheden af en trådløs LAN-enhed. Hvis det sker, skal du gøre følgende.

  • Foretag Bluetooth-kommunikation mindst 10 meter fra den trådløse LAN-enhed, når du opretter forbindelse mellem din Walkman og en Bluetooth-enhed.

  • Placer din Walkman og Bluetooth-enheden så tæt på hinanden som muligt.

  • Deaktiver den trådløse LAN-enhed, når du foretager Bluetooth-kommunikation inden for ca. 10 meter fra en trådløs LAN-enhed.

  • På grund af en karakteristisk egenskab ved den trådløse Bluetooth-teknologi vil den lyd, der afspilles på den modtagende Bluetooth-enhed, være en smule forsinket i forhold til lyden af den afsendende enhed.

  • Radiobølger, der sendes fra en Bluetooth-enhed, kan påvirke betjeningen af udstyr som f.eks. elektroniske enheder til medicinsk brug. Sluk din Walkman og en anden Bluetooth-enhed på følgende steder, da der ellers kan opstå ulykker.

  • På hospitaler, i nærheden af prioritetssæder på sæder, i fly, på steder som f.eks. benzinstationer, hvor der kan være brændbare gasser, i nærheden af automatiske døre eller brandalarmer

  • Din Walkman understøtter sikkerhedsfunktioner, der er i overensstemmelse med Bluetooth-standarden, for at give en sikker forbindelse, når der anvendes Bluetooth-teknologi, men sikkerheden er muligvis ikke tilstrækkelig afhængigt af indstillingerne. Vær forsigtig, når du opretter forbindelse ved hjælp af Bluetooth-teknologi.

  • Sony fralægges ethvert ansvar for læk af oplysninger, der skyldes brug af Bluetooth-teknologi.

  • Der er ikke garanti for, at din Walkman kan oprette forbindelse med alle Bluetooth-enheder.

  • De Bluetooth-enheder, du opretter forbindelse til, skal overholde den Bluetooth-standard, der er angivet af Bluetooth SIG, og være certificeret.

  • Selvom den tilsluttede enhed overholder den ovennævnte Bluetooth-standard, er der muligvis ikke forbindelse til visse enheder, eller de fungerer ikke korrekt afhængigt af enhedens funktioner eller specifikationer.

  • Afhængigt af den enhed, der skal oprettes forbindelse til, kan det tage noget tid at oprette Bluetooth-forbindelsen.

Bemærkninger om den indbyggede antenne

  • Din Walkman er forsynet med en antenne. Følsomheden af Bluetooth-forbindelsen bliver bedre ved at vende antennedelen mod den tilsluttede Bluetooth-enhed. Den effektive rækkevidde af forbindelsen varierer, hvis der er forhindringer mellem din Walkman og Bluetooth-enheden.

  • Tildæk ikke antennen med hånden eller en anden genstand, når der er oprettet forbindelse via Bluetooth. Hvis det sker, kan det give problemer med Bluetooth-forbindelsen.

  1. Indbygget antenne