Om "InfoLITHIUM"-batteriet

Videokameraet kan kun bruges med batterier i "InfoLITHIUM" V-serien.
"InfoLITHIUM"-batterier fra V-serien er mærket .

Hvad er et "InfoLITHIUM"-batteri?

  • Et "InfoLITHIUM"-batteri er et litium-ion-batteri, der indeholder funktioner til udveksling af oplysninger vedrørende driftsforhold mellem videokameraet og en vekselstrømsadapter/oplader (sælges separat).

  • "InfoLITHIUM"-batteriet beregner strømforbruget i forhold til videokameraets driftsforhold og viser den resterende batterikapacitet i minutter.

Sådan oplades batteriet

  • Sørg for at lade batteriet op, inden du tager videokameraet i brug.

  • Det anbefales at lade batteriet op ved en omgivende temperatur på 10 ˚C til 30 ˚C, indtil der ikke længere er lys i lampen CHG (opladning). Hvis du lader batteriet op ved en temperatur, der ligger uden for dette område, bliver opladningen muligvis ikke effektiv.

  • Lampen CHG (opladning) blinker under opladning i følgende situationer.

  • Når batteriet er sat forkert i.

  • Når batteriet er beskadiget.

  • Når batteriets temperatur er lav.

  • Tag batteriet ud af videokameraet, og anbring det et varmt sted.

  • Når batteriets temperatur er høj.

  • Tag batteriet ud af videokameraet, og anbring det et køligt sted.

Sådan bruges batteriet effektivt

  • Batteriydelsen reduceres, hvis den omgivende temperatur er 10 ˚C eller derunder, og batteriets driftstid reduceres også. Hvis det sker, anbefales det, at du foretager et af følgende for at give mulighed for at forlænge brugen af batteriet:

  • Læg batteriet i en lomme for at varme det op, og vent med at sætte det i videokameraet, indtil du skal bruge det.

  • Brug et batteri med stor kapacitet: NP-FV70/NP-FV100 (sælges separat).

  • Batteriet aflades hurtigere, hvis LCD-skærmen bruges ofte, eller hvis der ofte afspilles, udføres hurtig fremspoling eller tilbagespoling.

  • Sørg for at lukke LCD-skærmen, når videokameraet ikke bruges til optagelse eller afspilning. Der bruges også batteri, når videokameraet er sat på standby til optagelse, eller når en afspilning er sat på pause.

  • Sørg for at have ekstra batterier parat til 2 eller 3 gange den forventede optagetid, og lav en prøveoptagelse, før den endelige optagelse.

  • Du må ikke udsætte batteriet for vand. Batteriet er ikke vandtæt.

Om indikatoren for resterende batteritid

  • Når videokameraet slukkes, selvom indikatoren for resterende batteritid angiver, at der er tilstrækkelig med strøm til, at videokameraet kan bruges, skal batteriet lades helt op igen. Den resterende batteritid vises derefter korrekt. Bemærk, at batterivisningen ikke gendannes, hvis videokameraet bruges i længere tid ved høje temperaturer, hvis det efterlades i fuldt opladet tilstand, eller hvis batteriet bruges ofte. Indikatoren for resterende batteritid er kun vejledende.

  • Afhængigt af betjeningsforholdene eller den omgivende temperatur kan -ikonet, der angiver, at batteriet er ved at være afladet, blinke, også selvom der stadig er 20 minutters optagetid tilbage.

Om opbevaring af batteriet

  • Hvis batteriet ikke skal bruges i en længere periode, skal det oplades helt og bruges helt op med videokameraet én gang om året for at sikre, at det fungerer korrekt. Tag batteriet ud af videokameraet, og opbevar det et tørt og køligt sted.

  • Hvis du helt vil aflade videokameraets batteri, skal du vælge [Setup] [General Settings] [Power Save] [Off] og lade videokameraet være standby under optagelse, indtil det løber tør for strøm. [Detaljer]

Om batteriets levetid

  • Batterikapaciteten reduceres med tiden og ved gentagen brug. Hvis intervallet mellem opladningerne bliver meget kort, kan det være nødvendigt at udskifte batteriet med et nyt.

  • Batteriets levetid afhænger af opbevaringsforhold, driftsforhold og miljømæssige forhold.