Batteri og strøm

Batteriet kan ikke indsættes i kameraet.
  • Sørg for, at batteriet vender den rigtige retning, og indsæt det indtil batteriudløser-mekanismen låses.

Kameraet kan ikke tændes.
  • Efter indsætning af batteriet i kameraet kan det tage nogle få øjeblikke for kameraet at varme op.

  • Sørg for at kontrollere, at batteriet er sat korrekt i.

  • Batteriet aflades af sig selv, selvom du ikke anvender det. Oplad batteriet inden brug.

  • Kontroller, at batteriet er af typen NP-BX1.

Strømmen slukker pludseligt.
  • Afhængigt af kameraets og batteriets temperatur kan strømmen muligvis automatisk slås fra for at beskytte kameraet. I dette tilfælde vises der en meddelelse på skærmen, inden strømmen slås fra.

  • Hvis du ikke bruger kameraet i et vist stykke tid, mens kameraet er tændt, slukker kameraet automatisk. Tænd for kameraet igen.

Indikatoren for resterende opladning er forkert.
  • Dette sker, når du anvender kameraet på et ekstremt varmt eller koldt sted.

  • Batterikapaciteten aftager med tiden og med gentaget brug. Hvis brugstiden mellem opladningerne bliver væsentligt mindre, er det nok tid til at udskifte det med et nyt.

Kameraets strøm-/opladelampe blinker under opladning af batteriet.
  • Kontroller, at batteriet er af typen NP-BX1.

  • Kameraets strøm-/opladelampe blinker uregelmæssigt, når du anvender et batteri, som ikke har været brugt i lang tid. I sådanne tilfælde skal du tage batteriet ud af kameraet og indsætte det igen.

  • For flere oplysninger henvises til "Batteri" [Detaljer].

Batteriet oplades ikke, selvom strøm-/opladelampen slukker, og opladningen er afsluttet.
  • Dette sker, når du oplader batteriet på et ekstremt varmt eller koldt sted. Oplad batteriet inden for det passende temperaturområde for opladning mellem 10 °C og 30 °C.

Kameraet afgiver en lyd, når det rystes.
  • Hvis der ikke er tændt for strømmen, kommer der måske støj fra kameraet, når det rystes. Dette er ikke en funktionsfejl.