Digitalt stillbilledkameraDSC-H400

Om rengøring

Rengøring af objektiv og blitz

Tør objektivet og blitzen med en blød klud for at fjerne fingeraftryk, støv osv.

Rengøring af objektivet

  • Brug ikke rengøringsmidler, som indeholder organiske opløsningsmidler som benzin eller fortynder.
  • Når du har brug for at rense linseoverfladen, skal du fjerne støv med en blæser (fås i handlen).
  • Hvis kameraet er meget snavset, skal du fugte en blød klud eller linsepapir med linserens og rengøre objektivets frontlinse forsigtigt ved at bruge en cirkulær bevægelse ud fra midten. Sprøjt ikke linserens direkte på linsens overflade.

Rengøring af blitzen

Rengør blitzens overflade før brug. Varmen under udløsning af blitzen kan medføre, at snavs på blitzens overflade begynder at afgive røg eller brænde. Tør blitzens overflade med en blød klud for at fjerne snavs, støv osv.

Rengøring af kameraets overflade

Rengør kameraets overflade med en blød klud, der er let fugtet med vand, og tør derefter overfladen af med en tør klud. Sådan undgås beskadigelse af finish eller kamerahus:

  • Du må ikke udsætte kameraet for kemiske produkter som fx fortynder, benzin, alkohol, engangsklude, insektmiddel, solcreme eller insektgift.
  • Du må ikke røre kameraet, hvis du har nogle af ovennævnte midler på fingrene.
  • Lad ikke kameraet komme i kontakt med gummi eller vinyl gennem længere tid.