Digital 4K video kamera/Digitalt HD-videokameraFDR-AX100/FDR-AX100E/HDR-CX900/HDR-CX900E

Justering af lukkerhastighed

Proceduren for indstilling af lukkerhastigheden er forklaret herunder.

  1. Tryk på PROGRAM AE-knappen for at indstille IRIS (blænde), gain (ISO), lukkerhastighed og eksponering til [Auto].

  2. Tryk på SHUTTER SPEED-knappen for at indstille lukkerhastigheden til manuel.
    • Hver gang, du trykker på knappen, skiftes der mellem manuel og automatisk indstilling.
  3. Drej MANUAL-drejeknappen for at indstille lukkerhastigheden.

Sådan gendannes indstillingen til automatisk justering

Tryk på SHUTTER SPEED-knappen igen. vises ud for værdien for lukkerhastighed.

Tip!

  • Optagne motiver i bevægelse ser forskellige ud afhængigt af lukkerhastighed. Gør lukkerhastigheden hurtigere for at optage et motiv i hurtig bevægelse skarpt og uden sløring, og gør lukkerhastigheden langsommere for at fremhæve motivets bevægelse.
  • Du kan indstille lukkerhastigheden på følgende måde.
    • mellem 1/8 og 1/10.000 sekunder i filmoptagelsestilstand ved 60p(*)/50p(**)/30p(*)
    • mellem 1/6 og 1/10.000 sekunder i filmoptagelsestilstand ved 24p(*)/25p(**)
    • mellem 1/8 og 1/1.000 sekunder i billedoptagelsestilstand

    * Modeller med NTSC-farvesystemet

    ** Modeller med PAL-farvesystemet

  • Det er svært at fokusere automatisk ved lav lukkerhastighed. Det anbefales, at der udføres manuel fokusering, hvis produktet er monteret på et stativ.
  • Under optagelse med [Smth Slw REC], skifter området for lukkerhastighed, du kan indstille manuelt, til 1/250 - 1/10.000 sekunder. Under optagelse med [High Speed REC], skifter området til 1/125 - 1/10.000 sekunder.
  • Ved optagelse under lysstofrør, natriumlamper, kviksølvlamper eller LED-lamper, kan der fremkomme vandrette striber på LCD-skærmen. Du kan bedre dette ved at justere lukkerhastigheden.