Se i 3D
(※funktionen er muligvis ikke tilgængelig afhængigt af model/område/land).
Oversigt
Du kan opleve effektfuld 3D-underholdning, f.eks. stereoskopiske 3D-videospil og Blu-ray-3D-diske. Du kan også se almindeligt 2D-indhold med 3D-effekt.
Hvis du vil se 3D, skal du slutte en 3D-kompatibel enhed direkte til tv'et via et autoriseret HIGH SPEED HDMI-kabel, der er mærket med HDMI-logoet.
Brug af Aktive 3D-briller med dette tv kræver forudgående registrering. Hvis du bruger de Aktive 3D-briller med et andet tv, skal du registrere dem igen.

Kommunikationsrækkevidde for tv og Aktive 3D-briller
Den foretrukne position for seeren skal holdes inden for den korrekte rækkevidde. Se følgende skema.
Den anbefalede mindste visningsafstand er 3 gange skærmens højde.
Arbejdsafstanden afhænger af forhindringer (person, metal, vægge osv.) og/eller elektromagnetiske forstyrrelser.

Tip
- Hvis du køber et par valgfrie Aktive 3D-briller, skal du vælge modellen TDG-BT500A.
Trin
Første gang du tager de Aktive 3D-briller i brug, skal du fjerne batteriets beskyttelsesark.
Første gang du bruger de Aktive 3D-briller, skal du holde brillerne inden for 50 cm fra tv'et, tænde for tv'et og derefter holde knappen/indikatoren
(Power) på brillerne nede i 2 sekunder.
De Aktive 3D-briller tænder, og registreringen starter (knappen/indikatoren(Power) blinker grønt og gult). Når registreringen er færdig, vises en meddelelse i nederste højre hjørne af tv-skærmen i 5 sekunder, og indikatoren lyser grønt i 3 sekunder. Dette er kun nødvendigt én gang.
Hvis registreringen mislykkes, slukkes de Aktive 3D-briller automatisk. Hvis det er tilfældet, gentages fremgangsmåden ovenfor.
Åbn det indhold, som skal vises i 3D på tv-skærmen.
Tag de Aktive 3D-briller på.
Når du ser et 3D-billede, lyser indikatoren(Power) grønt hvert 2. sekund.
Hvis der ikke opnås nogen 3D-effekt, udføres følgende trin.
Tryk på knappen 3D for at få vist skærmen [3D-visning].
(Hvis du bruger touchpad-fjernbetjeningen, skal du trykke på kontrolpanelet (
), køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere knappen 3D og derefter trykke på touchpad'en for at vælge).
Tryk flere gange på knappen 3D for at vælge den tilstand for [3D-visning], som passer til det viste indhold.
(Hvis du bruger touchpad-fjernbetjeningen, skal du trykke på kontrolpanelet (
), køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere knappen 3D, trykke på touchpad'en, køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere den ønskede tilstand [3D-visning] og derefter trykke på touchpad'en).
[3D (Side-om-side)]: Viser side-om-side-billeder i 3D.
[3D (Over-under)]: Viser over-under-billeder i 3D.
[3D (Simuleret 3D)]: Viser almindelige 2D-billeder i simuleret 3D.
[2D (kun til venstre)]: Når det samme billede er side-om-side, vises billedet til venstre udvidet, i 2D.
[2D (kun foroven)]: Når det samme billede er over-under, vises det øverste billede udvidet, i 2D.
Du kan muligvis ikke vælge [3D (Side-om-side)]/[3D (Over-under)]/[2D (kun til venstre)]/[2D (kun foroven)], afhængigt af indgangssignalet eller formatet.
Sådan slukkes de Aktive 3D-briller
Tryk på knappen (power) på de Aktive 3D-briller i 2 sekunder. Hvis der ikke registreres et signal fra tv'et i over 1 minut, slukkes de Aktive 3D-briller automatisk. Hvis du vil tænde dem igen, skal du trykke på knappen
(power).
Sådan bruges de Aktive 3D-briller med et andet tv
Dine Aktive 3D-briller skal registreres igen. Sluk de Aktive 3D-briller, og udfør derefter trin 2.
Deaktiver 3D-effekten
Tryk flere gange på knappen 3D for at vælge [Fra] i [3D-visning].
(Hvis du bruger touchpad-fjernbetjeningen, skal du trykke på kontrolpanelet (), køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere knappen 3D, trykke på touchpad'en, køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere [Fra] i [3D-visning] og derefter trykke på touchpad'en).
Juster 3D-indstillingerne
Du kan justere følgende 3D-indstillinger.
Tryk på knappen HOME, vælg [Indstillinger] →
[Skærm] → [3D-indstillinger] → den ønskede indstilling.
- [3D-visning]
- Åbner [3D-visning], så visningstilstandene kan ændres.
- [3D-dybdejustering]
- Justerer dybden på 3D-billeder på skærmen (kun tilgængelig for indhold med 3D-signaler). Du kan indstille værdien manuelt.
- [Simuleret 3D-effekt]
- Øger/mindsker 3D-effekten, når 2D-billeder vises i simuleret 3D.
- [3D-brillers lysstyrke]
- Indstiller billedets lysstyrke, når du bruger 3D-visning. Ved at vælge [Auto] bliver billedlysstyrke gennem de Aktive 3D-briller automatisk justeret i forbindelse med [Billedfunktion]-indstillingen.
- [Auto 3D]
- Vælg [Auto 1] for at skifte automatisk til 3D-visning, når der registreres et 3D-signal.
Hvis der ikke registreres et 3D-signal, skal du vælge [Auto 2], der analyserer billedet for 3D-oplysninger og skifter automatisk til 3D-visning.
Vælg [Fra] for at undgå, at 3D-visning vælges automatisk.
Der skiftes muligvis ikke automatisk til 3D-visning, afhængigt af indgangssignalet eller formatet.
I dette tilfælde skal du trykke på knappen 3D for at vælge 3D-visning manuelt.
(Hvis du bruger touchpad-fjernbetjeningen, skal du trykke på kontrolpanelet (), køre fingeren hen ad touchpad'en for at markere knappen 3D og derefter trykke på touchpad'en for at vælge).
- [3D-Signalangivelse]
- Angiver, når et 3D-signal registreres.
Udskiftning af batteriet
Du skal udskifte batteriet, hvis LED'en angiver et lavt batteriniveau (indikatoren blinker grønt 3 gange for hver 2 sekunder). Brug kun et CR2025-batteri. Tryk på oplåsningsknappen med spidsen af en pen eller lignende, og tag batteriholderen ud, og udskift derefter batteriet med et nyt. Husk derefter at låse batterirummet igen.

Tip
- Hvis du bruger briller, skal du fjerne næsepuden fra de Aktive 3D-briller ved at trække den ned og derefter sætte brillerne uden på dine egen briller.
Bemærk
- 3D-effekt er kun tilgængelig, når billeder vises i fuld skærm.
- Hvis [Motionflow] er indstillet til andet end [Fra], vil den bløde bevægelse på billedet muligvis gå tabt, da billedprocessen til at minimere skærmflimmer tilføjes. I dette tilfælde indstilles [Motionflow] til [Fra], så det originale billede vises.
- Den anbefalede vinkel og afstand kan variere afhængigt af tv'ets placering og rumforholdene.
- Simuleret 3D-effekt kan være mindre tydelig ved nogle billedkilder.
- Den simulerede 3D-effekt kan opfattes forskelligt fra person til person.
- Vedligeholdelse af dine briller
- - Tør forsigtigt brillerne af med en blød klud.
- - Hårdnakkede pletter kan fjernes med en blød klud, som er fugtet med mildt opvaskemiddel og varmt vand.
- - Hvis du bruger en kemisk forbehandlet klud, skal du sørge for at følge instruktioner på emballagen.
- - Brug aldrig stærke opløsningsmidler som fortynder, alkohol eller benzen til rengøring.