- Forside >
- Brug af hjemmenetværk (DLNA) >
- Brug af smartphone/pc som fjernbetjening
Brug af smartphone/pc som fjernbetjening
Oversigt
Du kan betjene tv'et ved hjælp af en smartphone, som har programmet "Media Remote" installeret, eller ved hjælp af en pc, som har programmet "Remote Keyboard" installeret. Du skal registrere din smartphone eller pc på tv'et som fjernbetjeningsenhed for at kunne bruge den som tv'ets fjernbetjening. (Registrering kræves kun første gang.)
Tilgængelige funktioner ved hjælp af smartphone med programmet "Media Remote" installeret
- Betjening af tv'et som fjernbetjening
- Indtastning af tekst ved hjælp af smartphonens tastatur
- Start TrackID™-søgningen ved at ryste din smartphone (tilgængeligheden af denne funktion afhænger af indstillingen på din smartphone.)
Tilgængelige funktioner ved hjælp af pc med programmet "Remote Keyboard" installeret
- Betjening af tv'et som fjernbetjening
- Indtastning af tekst ved hjælp af pc'ens tastatur
Tip
- Du kan søge efter og downloade programmet "Media Remote" fra:
- - Android-marked (for Android OS-udstyrede telefoner)
- - App Store (for iPhones)
- Programmet "Remote Keyboard" er forudinstalleret på nogle VAIO-computere.
Trin
Slut tv'et til dit hjemmenetværk ved at følge trinnene i "Tilslutning til internettet".
Slut din smartphone/pc til hjemmenetværket, som tv'et er sluttet til.
Start programmet "Media Remote"/"Remote Keyboard" på din smartphone/pc, og søg derefter efter tv'et i hjemmenetværket.
En liste over fundne enheder vises på din smartphone/pc.Vælg tv'et i listen over fundne enheder, og udfør den nødvendige betjening på tv'et.
Registrering (trinnene ovenfor) kræves kun første gang.
Bemærk
- Sørg for, at [Ekstern enhed/Renderer] er indstillet til [Til]. For at bekræfte denne indstilling skal du trykke på knappen HOME og derefter vælge [Indstillinger] → [Netværk] → [Opsætning af hjemmenetværk] → [Ekstern enhed/Renderer] → [Ekstern enhed/Renderer].
- Oplysningerne om programmerne "Media Remote" og "Remote Keyboard" er fra december 2011. Navnene på disse applikationer og tilgængelige funktioner kan ændres.