Digitalkamera med udskifteligt objektivILCE-6300

Visning af billeder på et HD TV

Der behøves et HDMI-kabel (sælges separat) og et hdtv udstyret med et HDMI-jackstik for at få vist billeder, som er gemt på dette produkt, vha. et tv.

  1. Sluk for både dette produkt og tv’et.
  2. Tilslut dette produkts HDMI-mikroterminal til HDMI-jackstikket på tv'et vha. et HDMI-kabel (sælges separat).

  3. Tænd for tv'et og skift indgangen.
  4. Tænd for dette produkt.
    Billeder optaget med produktet vises på tv-skærmen.

Tip!

  • Dette produkt er kompatibelt med PhotoTV HD-standarden. Hvis du tilslutter Sony PhotoTV HD-kompatible enheder vha. et HDMI-kabel (sælges separat), indstilles tv'et til den billedkvalitet, som passer til visning af stillbilleder, og der kan opleves en helt ny verden af fotos i betagende høj kvalitet.
  • Du kan tilslutte dette produkt til Sony PhotoTV HD-kompatible enheder med en USB-terminal vha. det medfølgende mikro-USB-kabel.
  • PhotoTV HD giver mulighed for et detaljeret, foto-lignende udtryk med fine teksturer og farver.
  • Se i betjeningsvejledningen der fulgte med det kompatible tv angående detaljer.

Bemærk!

  • Tilslut ikke dette produkt og en anden enhed vha. udgangsterminalerne på dem begge. Gør du det, kan det forårsage en fejlfunktion.
  • Visse enheder fungerer muligvis ikke ordentligt ved tilslutning til dette produkt. De udsender f.eks. eventuelt ikke video eller lyd.
  • Brug et HDMI-kabel med HDMI-logoet eller et originalt Sony-kabel.
  • Brug et HDMI-kabel, som er kompatibelt med produktets HDMI-mikroterminal og HDMI-jackstikket på tv'et.
  • Når [TC-udgang] er indstillet til [Til], udsendes billedet muligvis ikke ordentligt til tv'et eller optageenheden. I sådanne tilfælde indstilles [TC-udgang] til [Fra].
  • Hvis billeder ikke vises ordentligt på tv-skærmen, skal du vælge [1080i], [2160p/1080p] eller [1080p] vha. (Opsætning) → [HDMI-indstillinger][HDMI-opløsning] i overensstemmelse med det tv, som skal tilsluttes.
  • Under HDMI-udgang kan skærmen blive mørk, når du ændrer filmen fra 4K- til HD-billedkvalitet eller omvendt, eller ændrer filmen til en anden billedhastighed. Dette er ikke en funktionsfejl.