LydsystemCMT-SX7/SX7B

Afspille musik på en pc via et netværk ("Sony | Music Center for PC" med SongPal-betjening)

Du kan dele musikken på din pc (serverfunktion) med gratisprogrammet "Sony | Music Center for PC", der skal installeres på din pc.

Du kan afspille musik på din pc fra lydsystemet via et Wi-Fi-netværk ved at bruge SongPal, der er installeret på din smartphone/iPhone, som en DLNA-controller.


Installer eller opdater den seneste version af "Sony | Music Center for PC" på din pc først. Gå til følgende websted for at downloade programmet.

Du bliver muligvis opkrævet gebyr, afhængigt af din internetaftale.

http://www.sony.net/smc4pc/

Du kan finde flere oplysninger om installation af programmet i instruktionerne på webstedet.


Specifikationer og design af appen kan ændres uden varsel.

Tip!

  • Du kan finde flere oplysninger om brug af "Sony | Music Center for PC" direkte på din pc uden en smartphone/iPhone, se Wi-Fi-startvejledningen, der fulgte med lydsystemet.
  1. Lydsystemet, en pc og en smartphone/iPhone med SongPal installeret skal sluttes til samme netværk.

    Slut lydsystemet, pc'en og en smartphone/iPhone til samme SSID som den trådløse router.

    Symbolet lyser i displayvinduet, når der er oprettet forbindelse.

  2. Tryk flere gange på knappen FUNCTION på fjernbetjeningen for at vælge [NETWORK].

    Lydsystemet skifter til NETWORK.

  3. Åbn "Sony | Music Center for PC", der er installeret på pc'en.
  4. Vælg [Settings] i menuen [Tools].
  5. Klik på [Share media] , og markér afkrydsningsfeltet for [Share media with local network device] . Indtast derefter et vilkårligt biblioteksnavn i tekstfeltet for [Library name:] . Klik på [OK] for at lukke skærmen.

    Du kan finde flere oplysninger om proceduren under [How to use] på supportwebstedet for "Sony | Music Center for PC".

    http://www.sony.net/smc4pc/

  6. Åbn SongPal for at vælge musik på pc'en.

    Tryk på [SongPal] på din smartphone/iPhone.

    SongPal

  7. Tryk på [CMT-SX7xx].

  8. Tryk på [Home Network].

  9. Vælg det samme navn som [Library name], der blev markeret i trin 6 på den serverliste, der vises på skærmen.

  10. Vælg [Music], vælg et nummer på listen, og starte afspilningen.

    Afspilning af videoer og fotos understøttes ikke.

    Det valgte nummer afspilles via lydsystemet.

  11. Justér lydstyrken med SongPal.

Bemærk!

  • Før du afspiller musikken, skal du slutte din smartphone/iPhone med SongPal installeret til det samme netværk, der bruges af lydsystemet og pc'en.
  • Lydsystemet understøtter filformaterne MP3, WMA, AAC, WAV, FLAC, ALAC, AIFF og DSD (der kan kun afspilles AAC-filer med filtypenavnet ".m4a,", ".mp4" eller ".3gp"). Afspilning af alle filer kan ikke garanteres, selvom bithastigheden og filformatet understøttes, og der kan forekomme en ændring i specifikationen.
  • Lydsystemet understøtter ikke afspilning af DRM-filer (Digital Rights Management), der indeholder teknologi til beskyttelse af ophavsretten. Hvis du vil kontrollere, om en WMA-fil er beskyttet med DRM, skal du højreklikke på filen på pc'en. Hvis fanen [License] vises, er ophavsretten til filen beskyttet med DRM.
  • Når du afspiller musik på et hjemmenetværk, kan det vare et stykke tid, da hver DLNA-kompatibel enhed skal genkende den komponent, der aktuelt bruges.
  • Ikke alt indhold kan afspilles med DLNA-certificerede produkter.