Audio system til personlig lydSRS-X77

Tilslutningsmetode 1: Parre og tilslutte en BLUETOOTH-enhed

Højttaleren kan parres med op til 9 BLUETOOTH-enheder.

Du skal starte med at parre en enhed med højttaleren, før der kan oprettes BLUETOOTH-forbindelse.

Gør følgende før start.

  • Placér BLUETOOTH-enheden inden for en afstand af 1 m fra højttaleren.
  • Slut højttaleren til en stikkontakt, eller oplad batteriet tilstrækkeligt.
  • Sørg for, at have den betjeningsvejledning, der fulgte med BLUETOOTH-enheden, ved hånden.
  • Stop afspilningen på en BLUETOOTH-enhed for at undgå pludselig høj lyd fra højttaleren.
  1. Tænd for højttaleren.

    Indikatoren (tændt/standby) lyser grønt.

  2. Tryk på knappen (BLUETOOTH) PAIRING.

    Indikatoren (BLUETOOTH) blinker hvidt.

    • Første gang du tænder højttaleren efter købet, indeholder højttaleren ingen parringsoplysninger. I dette tilfælde skal du trykke på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, indikatoren (BLUETOOTH) blinker hvidt hurtigt, og højttaleren skifter automatisk til parringstilstand – gå derefter til trin 4.
    • Når du trykker på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, forsøger højttaleren at oprette BLUETOOTH-forbindelse til den sidst tilsluttede BLUETOOTH-enhed. Hvis enheden er tæt på, oprettes BLUETOOTH-forbindelsen automatisk, og indikatoren (BLUETOOTH) lyser konstant. Hvis du vil oprette forbindelse til en anden BLUETOOTH-enhed, skal du afbryde den aktuelle BLUETOOTH-forbindelse ved at betjene den aktuelt tilsluttede BLUETOOTH-enhed.
  3. Tryk på knappen (BLUETOOTH) PAIRING, og hold den nede, indtil der høres bip.

    Indikatoren (BLUETOOTH) blinker hvidt hurtigt, og højttaleren skifter til parringstilstand.

  4. Udfør parringsproceduren på BLUETOOTH-enheden for at registrere højttaleren.

    Når der vises en liste over registrerede enheder i displayet på BLUETOOTH-enheden, skal du vælge [SRS-X77].

    Hvis du bliver bedt om at indtaste en adgangsnøgle* på displayet på BLUETOOTH-enheden, skal du indtaste "0000".

    *En adgangsnøgle kaldes muligvis "Adgangskode", "PIN-kode", "PIN-nummer" eller "Adgangsord".

  5. Opret BLUETOOTH-forbindelsen fra BLUETOOTH-enheden.

    Når BLUETOOTH-forbindelsen er oprettet, lyser indikatoren (BLUETOOTH).

    Gentag fra trin 3, hvis BLUETOOTH-forbindelsen ikke oprettes.

Tip!

  • Du kan finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der fulgte med BLUETOOTH-enheden.
  • Der kan udføres parring eller oprettes forbindelse til en anden BLUETOOTH-enhed, selvom der allerede er oprettet BLUETOOTH-forbindelse. I dette tilfælde afbrydes den forrige forbindelse.
  • SongPal har ingen funktion til afspilning af musik via en BLUETOOTH-forbindelse. Afspil musik på din BLUETOOTH-enhed, f.eks. en smartphone, computer osv.

Bemærk!

  • Start med at skrue ned for lyden på enheden, og stop derefter afspilningen på BLUETOOTH-enheden. Ellers kan der høres en pludselig høj lyd fra højttaleren, første gang der afspilles musik efter en parring.
  • Højttalerens parringstilstand annulleres efter ca. 5 minutter, og indikatoren (BLUETOOTH) blinker langsomt. Hvis der ikke er gemt parringsoplysninger i højttaleren, f.eks. første gang du tænder enheden efter købet, aktiveres parringstilstanden ikke. Gentag fra trin 3, hvis parringstilstanden aktiveres før afslutning af processen.
  • Når der parres en BLUETOOTH-enhed, som ikke kan vise en liste over registrerede enheder, eller som ikke har et display, kan du parre enheden ved at indstille både højttaleren og BLUETOOTH-enheden til parringstilstand. Hvis dette er tilfældet, kan der ikke udføres parring med højttaleren, hvis der angives en anden adgangsnøgle end "0000" på BLUETOOTH-enheden.
  • Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen undtagen i følgende situationer:
    • Parringoplysningerne er blevet slettet efter reparation osv.
    • Højttaleren er allerede parret med 9 enheder, og en anden enhed skal parres.

      Højttaleren kan parres med op til 9 enheder. Hvis en ny enhed parres, efter at 9 enheder allerede er blevet parret, erstattes den parrede enhed, der har været tilsluttet længst, med den nye.

    • Højttalerens parringsoplysninger er blevet slettet fra BLUETOOTH-enheden.
    • Hvis højttaleren initialiseres, slettes alle parringsoplysninger. Hvis du initialiserer højttaleren, kan højttaleren muligvis ikke oprette forbindelse til din iPhone/iPad/iPod eller computer. I dette tilfælde skal du slette parringsoplysningerne på din iPhone/iPad/iPod eller computer og derefter udføre parringen igen.
  • Højttaleren kan parres med flere enheder, men kan kun afspille musik fra en parret enhed ad gangen.