Audio system til personlig lydSRS-X77

Tilslutningsmetode 2: Oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk med en computer, der er tilsluttet via LAN-kabel

Dette afsnit indeholder oplysninger om, hvordan du tilslutter højttaleren og en computer via et almindeligt tilgængeligt LAN-kabel og beskriver, hvordan der oprettes forbindelse til en trådløs router via computeren.

Gør følgende før start.

  • Placér højttaleren tættere på den trådløse router.
  • Placér Wi-Fi-antennen på bagsiden i opret position.
  • Find det SSID (navnet på det trådløse netværk) og den krypteringsnøgle (WEP eller WPA), der kræves for at konfigurere et Wi-Fi-netværk. Krypteringsnøglen begrænser adgangen til enheder på et netværk. Den bruges til at give mere sikker kommunikation mellem de enheder, der er tilsluttet til trådløse routere og adgangspunkter.
  • Indstil kontakten NETWORK OFF/ON på bagsiden til ON.
  1. Sørg for, at du har navnet på Wi-Fi-netværket (SSID) og adgangskoden til den trådløse router parat, hvis du skulle få brug for det.

    Du kan finde flere oplysninger om SSID'et og adgangskoden i den betjeningsvejledning, der fulgte med din trådløse router.

  2. Slut computeren til LAN-porten med et almindeligt tilgængeligt LAN-kabel.

  3. Tænd for højttaleren.

    Indikatoren (tændt/standby) lyser grønt, og indikatoren LINK blinker.

    Vent i ca. et minut, indtil indikatoren LINK lyser pink.

    Tip!

    • Når du første gang slutter højttaleren til en computer, tager det omkring fire eller fem minutter, før indikatoren LINK stopper med at blinke og lyser pink.
  4. Åbn skærmen [Sony Network Device Settings] på computeren.
    1. Åbn en browser (f.eks. Internet Explorer).
    2. Indtast følgende URL i adressefeltet.

      http://169.254.1.1

      Ovenstående URL bruges, når der oprettes forbindelse mellem en computer og højttaleren med et almindeligt tilgængeligt LAN-kabel.

  5. Vælg [Network Settings] i menuen.

    Hvis ovenstående skærm ikke vises, skal du afbryde computeren fra den trådløse internetforbindelse.

  6. Vælg den trådløse routers SSID, og indtast adgangskoden.

    Tip!

    • Der kan vises op til 20 SSID'er på listen.
    • Når det ønskede SSID, der skal tilsluttes, ikke vises på listen, skal du kontrollere, om den trådløse router er tændt. Sluk derefter højttaleren, og gentag proceduren fra trin 3 ovenfor. Hvis du stadig ikke kan finde det ønskede SSID, skal du indtaste SSID'et direkte under [Wireless Settings] i vinduet ovenfor.
  7. Vælg [Apply].

  8. Fjern LAN-kablet fra højttaleren, som beskrevet på computerskærmen.
  9. Kontrollér, om indikatoren LINK lyser orange.

    Når der er oprettet Wi-Fi-forbindelse, lyser indikatoren LINK orange.

    Der kan gå over et minut, før indikatoren LINK lyser.

    Forbindelsen er oprettet.

Hvis indikatoren LINK lyser rødt

Højttaleren kunne ikke oprette forbindelse til et Wi-Fi-netværk. Prøv at oprette forbindelse igen.

Tip!

  • Hvis oprettelsen af Wi-Fi-forbindelsen mislykkes, selvom du prøver flere gange, skal du initialisere højttaleren og slette indstillingsoplysningerne om Wi-Fi-forbindelsen og derefter forsøge igen.

Bemærk!

  • Første gang højttaleren opretter forbindelse til et Wi-Fi-netværk efter købet, eller efter at du har initialiseret højttaleren, aktiveres standby for BLUETOOTH/netværk automatisk.