Audio system til personlig lydSRS-X77

Hvad er trådløs BLUETOOTH-teknologi?

Trådløs BLUETOOTH-teknologi er en trådløs teknologi med kort rækkevidde, som muliggør trådløs datakommunikation mellem digitale enheder, f.eks. en computer og et digitalkamera. Trådløs BLUETOOTH-teknologi fungerer inden for et område af ca. 10 m.

En forbindelse mellem blot to enheder er normalt, men nogle enheder kan oprette forbindelse til flere enheder på samme tid.

Du skal ikke bruge noget kabel til tilslutningen, og det er heller ikke nødvendigt, at enhederne er rettet mod hinanden, som det er tilfældet ved teknologi med infrarøde stråler. Du kan f.eks. bruge sådan en enhed i en taske eller en lomme.

BLUETOOTH-standarden er en international standard, som understøttes af tusindvis af virksomheder i hele verden og som bruges på verdensplan.

Maksimal kommunikationsrækkevidde

Den maksimale kommunikationsrækkevidde kan være kortere under følgende forhold.

  • Når der er hindringer, f.eks. en person, metal eller væg, mellem højttaleren og din BLUETOOTH-enhed.
  • Der bruges en trådløs LAN-enhed i nærheden af højttaleren.
  • Der bruges en mikroovn i nærheden af højttaleren.
  • Der bruges en enhed, som genererer elektromagnetisk stråling, i nærheden af højttaleren.

Interferens fra andre enheder

Da BLUETOOTH-enheder og trådløst LAN (IEEE802.11b/g/n) bruger den samme frekvens, kan der opstå forstyrrelser på grund af mikrobølger, hvilket medfører en forringelse af kommunikationshastigheden, støj eller svag forbindelse, hvis højttaleren bruges i nærheden af en trådløs LAN-enhed. I sådanne tilfælde skal du gøre følgende.

  • Brug højttaleren mindst 10 m væk fra den trådløse LAN-enhed.
  • Hvis højttaleren skal bruges inden for 10 m fra en trådløs LAN-enhed, skal du slukke den trådløse LAN-enhed.

Interferens på andre enheder

Mikrobølger, som udsendes fra en BLUETOOTH-enhed, kan påvirke betjeningen af elektronisk medicinaludstyr. Sluk højttaleren eller andre BLUETOOTH-enheder på følgende steder, da brugen kan medføre ulykker.

  • Hvor der er brændbar gas, i et hospital, tog, fly eller på en tankstation
  • I nærheden af automatiske døre eller en brandalarm

Bemærk!

  • Hvis du vil bruge BLUETOOTH-funktionen, skal BLUETOOTH-enheden, som skal tilsluttes, have samme profil som systemet.

    Bemærk også, at selvom den samme profil findes, kan enheders funktion variere, afhængigt af deres specifikationer.

  • På grund af egenskaberne for den trådløse BLUETOOTH-teknologi er lyden fra højttaleren en smule forsinket i forhold til den lyd, der afspilles på BLUETOOTH-enheden, når du taler i telefon eller afspiller musik.
  • Denne højttaler understøtter sikkerhedsegenskaber, som stemmer overens med BLUETOOTH-standarden for at give en sikker forbindelse, når den trådløse BLUETOOTH-teknologi bruges, men sikkerheden er muligvis ikke tilstrækkelig afhængigt af indstillingen. Vær forsigtig, når du kommunikerer ved hjælp af den trådløse BLUETOOTH-teknologi.
  • Sony påtager sig intet ansvar for oplysninger, der lækkes under en BLUETOOTH-kommunikation.
  • En enhed med BLUETOOTH er nødvendig for at være i overensstemmelse med BLUETOOTH-standarden, som er specificeret af Bluetooth SIG og for at blive godkendt. Selvom den tilsluttede enhed understøtter BLUETOOTH-standarden ovenfor, kan nogle enheder muligvis ikke tilsluttes, eller de fungerer ikke korrekt, afhængigt af enhedens funktioner eller specifikationer.
  • Der kan forekomme støj eller lydudfald, afhængigt af den BLUETOOTH-enhed, der har oprettet forbindelse til højttaleren, kommunikationsmiljøet og brugsmiljøet.