LCD-skærm/LCD-displayBZ40P / BZ35P / BZ30P

Tilslutte til et netværk via LAN-kabel

Med et kabelbaseret LAN kan du få adgang til internettet og dit hjemmenetværk.

Sørg for at oprette forbindelse til internettet eller hjemmenetværket via en router.

Illustration af tilslutningsmetoden

(A) LAN-kabel

(B) Computer

(C) Router

(D) Modem

(E) Internet

  1. Konfigurer din LAN-router.

    Du kan finde flere oplysninger i den betjeningsvejledning, der fulgte med din LAN-router, eller du kan kontakte den person, der konfigurerede dit netværk (netværksadministrator).

Bemærk!

  • Det anbefales på det kraftigste, af sikkerhedsmæssige grunde, at tilslutte din LCD-skærm/LCD-display til internettet via en router/et modem der indeholder routerfunktionalitet. En direkte tilslutning af din LCD-skærm/LCD-display til internettet kan udsætte din LCD-skærm/LCD-display for en sikkerhedsrisiko, så som at indhold og personoplysninger stjæles eller forfalskes.
    Kontakt din serviceudbyder eller netværksadministrator for at få bekræftet, at dit netværk har routerfunktion.
  • De nødvendige netværksrelaterede indstillinger kan variere afhængigt af internetudbyderen eller routeren. Du kan finde flere oplysninger i betjeningsvejledningen fra internetserviceudbyderen eller i den vejledning, der fulgte med routeren. Du kan også kontakte den person, som har konfigureret dit netværk (netværksadministrator).
  • Forbindelseshastigheden kan variere afhængigt af netværkets driftsmiljø. Der er ingen garanti for kommunikationshastigheden og kvaliteten.