TVBRAVIA 6

Tænding og fjernbetjening

Tv'et tænder ikke

  • Tag strømkablet (netledningen) ud af stikkontakten. Vent et minut, og tilslut det derefter igen.
  • Sørg for, at strømkablet (netledningen) er korrekt tilsluttet.

Knirkende lyd ved opstart eller slukning

Når du tænder, slukker eller sætter fjernsynet i standbytilstand, hører du en knirkende lyd fra tv-kabinettet. Den knirkende lyd skyldes tv'ets normale udvidelse og sammentrækning, når det afkøles og varmes op. Dette påvirker ikke tv'ets ydeevne.

Tv'et reagerer ikke på fjernbetjeningen

Tv'et kræver lidt tid om at starte op. I løbet af dette tidsrum reagerer tv'et ikke på fjernbetjeningen eller tv'ets betjeningsanordninger. Dette er normal adfærd.

Hvis tv'et fortsat ikke reagerer på fjernbetjeningen, kan du kontrollere, om fjernbetjeningen fungerer, ved hjælp af et mobiltelefonkamera. Sæt telefonen i kameratilstand, og ret fjernbetjeningen mod kameralinsen. Hvis du trykker på en vilkårlig tast på fjernbetjeningen, og du bemærker, at den infrarøde LED-lampe flimrer gennem kameraet, fungerer fjernbetjeningen. Tv'et skal tjekkes.

Hvis du ikke bemærker flimren, kan fjernbetjeningen være i stykker, eller batterierne er muligvis flade.

Denne metode til at kontrollere fjernbetjeningen er ikke mulig med fjernbetjeninger, der er trådløst parret med tv'et.

Tv'et vender tilbage til standbytilstand efter at have vist Sony-opstartsskærmen

Når tv'et er i standbytilstand, vises en Sony-opstartsskærm, og derefter vender tv'et tilbage til standbytilstand. Dette er normal adfærd. Når tv'et frakobles og tilsluttes strømforsyningen igen, vises opstartsskærmen ved næste opstart. For at tænde tv'et fra standbytilstand skal du trykke på tænd/sluk-knappen på fjernbetjeningen eller på tv'et.

Standbylampen bliver ved med at blinke

Tag strømkablet (netledningen) ud af stikkontakten. Vent 5 minutter, før du tilslutter strømkablet (netledningen) igen. For fejlfindingsoplysninger kan du også se under "Ofte stillede spørgsmål" på vores supportwebsted nedenfor.

https://www.sony.net/androidtv-faq/