Brug og vedligeholdelse

Ved optagelse

  • Før optagelsen startes, skal du teste optagefunktionen for at sikre dig, at der kan optages billede og lyd uden problemer.
  • Vi kan ikke kompensere for indhold af optagelser, heller ikke hvis optagelse eller afspilning ikke er mulig på grund af fejl i videokameraet , hukommelseskort osv.
  • Tv-farvesystemer er forskellige, afhængig af land/område. Hvis du vil have vist dine optagelser på et tv, skal du bruge et tv, der understøtter videokameraets signalformat.
  • Tv-programmer, film, videobånd og andet materiale kan være ophavsretligt beskyttet. Uautoriseret optagelse af denne type materiale kan være en overtrædelse af ophavsretlige love.

LCD-skærm

  • LCD-skærmen er produceret med ekstremt præcis teknologi, så mere end 99,99% af pixlerne er til effektiv brug. Der kan dog forekomme nogle meget små sorte punkter og/eller lyse punkter (hvide, røde, blå eller grønne), der vises konstant på LCD-skærmen. Disse punkter er et normalt resultat af den måde, skærmen er fremstillet på, og de påvirker ikke optagelsen på nogen måde.

    A: Hvide, røde, blå eller grønne punkter

    B: Sorte punkter

Om denne Hjælp Vejledning, illustrationer og skærmvisninger

  • Eksempelbillederne i denne Hjælp Vejledning er til illustrationsformål, og de er optaget med et digitalkamera, og derfor ser de muligvis anderledes ud end de billeder og skærmindikationer, der vises på videokameraet. Derudover er illustrationerne af videokameraet og skærmindikationerne overdrevne eller forsimplede for at lette forståelsen.
  • Design og specifikationer for videokameraet og tilbehør kan ændres uden forudgående varsel.
  • I denne Hjælp Vejledning kaldes DVD-diske, der er optaget med High Definition-billedkvalitet, (HD) for AVCHD-diske.

Brug og opbevaring

  • Videokameraet er ikke støvtæt, dryptæt eller vandtæt.
  • Hold ikke videokameraet i følgende dele, og hold det heller ikke i dets stikdæksler.

    A: Modlysblænde

    B: LCD-skærm

    C: Søger

  • Undgå at rette produktet mod solen. Det kan medføre funktionsfejl i videokameraet. Tag kun billeder af solen ved lave lysforhold, f.eks. i skumringen.
  • Du må ikke bruge eller opbevare videokameraet eller tilbehør på følgende steder:
    • Ekstremt varme, kolde eller fugtige steder.
      Undgå at udsætte produktet for temperaturer på over 60˚C , f.eks. i direkte sol, i nærheden af varmekilder eller i en varm bil, der er parkeret i solen.
      Det kan medføre funktionsfejl eller deformation.
    • I nærheden af stærke magnetfelter eller mekanisk vibration.
      Det kan forårsage fejlfunktion i videokameraet.
    • I nærheden af stærke radiobølger eller stråling.
      Det kan betyde, at videokameraet ikke kan optage korrekt.
    • I nærheden af tunerenheder, f.eks. tv'er eller radioer.
      Der kan opstå støj.
    • På en sandstrand eller på støvede steder.
      Hvis der kommer sand eller støv ind i videokameraet, kan der opstå funktionsfejl. Sådanne funktionsfejl kan ikke altid udbedres.
    • I nærheden af vinduer eller udendørs, hvor LCD-skærmen, søgeren eller objektivet kan blive udsat for direkte sollys.
      Det kan beskadige indersiden af LCD-skærmen eller søgeren.

Hvis du ikke anvender videokameraet i længere tid

  • For at holde videokameraet ved optimal ydelse i lang tid skal du tænde det og lade det køre ved at optage og afspille billeder ca. en gang om måneden.
  • Tøm batteriet helt før opbevaring.

Bemærkning vedrørende videokameraets/batteriets temperatur

  • Hvis videokameraets eller batteriets temperatur bliver ekstremt høj eller ekstremt lav, kan du ikke optage eller afspille på videokameraet, da dets beskyttelsesfunktioner aktiveres i sådanne situationer. I dette tilfælde vises der en meddelelse på LCD-skærmen eller i søgeren.

LCD-skærm

  • Undgå at udsætte LCD-skærmen for stort tryk, da det kan medføre misfarvning og andre skader.
  • Hvis videokameraet bruges et koldt sted, kan der blive vist et restbillede på LCD-skærmen. Dette er ikke en fejl.
  • LCD-skærmens bagside kan blive varm under brug af videokameraet. Dette er normalt.

Multiinterface-tilbehørssko

  • Hvis du bruger en mikrofon eller bærbar højttaler, slukkes og tændes de sammen med videokameraet.
  • Se brugsvejledningen, der følger med tilbehøret, for at få flere oplysninger.
  • Hvis du vil tilslutte tilbehør, skal du indsætte og fastgøre det til Multiinterface-tilbehørsskoen ved at trykke det ned og skubbe det så langt frem som muligt. Fjern tilbehøret ved at trykke det ned og skubbe det tilbage.
  • Hvis du optager film med en ekstern blitz (sælges separat) sluttet til Multiinterface-tilbehørsskoen, skal du slukke for strømmen til den eksterne blitz for at forhindre, at opladerstøj kommer med på optagelserne.
  • Hvis du tilslutter en ekstern mikrofon (sælges separat), har den forrang over den indbyggede mikrofon.

ZEISS-objektiv

  • Videokameraet er udstyret med et ZEISS-objektiv, der er udviklet via et samarbejde mellem ZEISS i Tyskland og Sony Corporation, og det laver fantastiske billeder. Det anvender MTF(*) målesystemet til videokameraer og har den kvalitet, der er kendetegnende for et ZEISS-objektiv.
  • Objektivet til videokameraet er desuden T*-coated for at undertrykke uønskede refleksioner og gengive naturlige farver.

*MTF= Modulation Transfer Function. Nummerværdien indikerer den mængde lys fra et motiv, der kommer ind i objektivet.

Om det forudinstallerede, genopladelige batteri

  • Videokameraet indeholder et forudinstalleret, genopladeligt batteri, så du kan få vist dato, tid og andre indstillinger, selvom LCD-skærmen er lukket. Det forudinstallerede, genopladelige batteri oplades altid, mens videokameraet er tilsluttet en stikkontakt via vekselstrømsadaptoren, eller mens batteriet er isat. Det genopladelige batteri er fuldt afladet efter ca. 2 måneder, hvis du slet ikke bruger videokameraet. Oplad det forudinstallerede, genopladelige batteri, før du tager videokameraet i brug. Selvom det forudinstallerede, genopladelige batteri ikke er opladt, påvirker det dog ikke brugen af videokameraet, udover datooptagelser.
    Sådan oplades det forudinstallerede, genopladelige batteri
    Slut videokameraet til en stikkontakt ved hjælp af den medfølgende vekselstrømsadapter, eller monter det fuldt opladede batteri, og lad det sidde i mere end 24 timer med LCD-skærmen lukket.