Parring og tilslutning med et Bluetooth-udstyr

Du kan parre og tilslutte din trådløse højttaler med BLUETOOTH®-udstyr og anvende højttaleren som en ekstern højttaler for det tilsluttede udstyr.

Parring er den proces, som er nødvendig for gensidigt at registrere informationen på Bluetooth-udstyr, som skal tilsluttes trådløst. Det er nødvendigt at parre højttaleren med et Bluetooth-udstyr for at kunne oprette en Bluetooth-tilslutning for første gang.

Når der parres med 2 eller mere Bluetooth-udstyr, skal den følgende procedure udføres for hvert udstyr.

Inden betjening af højttaleren skal du sørge for at gøre følgende:

  • Placer Bluetooth-udstyret inden for 1 m fra højttaleren.
  • Stop afspilning på Bluetooth-udstyret.
  • Skru ned for lydstyrken på Bluetooth-udstyret og højttaleren for at undgå pludselig høj lydudgang fra højttaleren. Afhængigt af det parrede Bluetooth-udstyr synkroniseres lydstyrken på Bluetooth-udstyret muligvis med lydstyrken på højttaleren, når du starter afspilning af musik, efter der er oprettet en Bluetooth-tilslutning.
  1. Efter oprettelse af en Wi-Fi-tilslutning skal du trykke og holde på knappen(Bluetooth)/PAIRING for at sætte højttaleren i Bluetooth-parringstilstand.

  2. Udfør parringsproceduren på Bluetooth-udstyret for at detektere højttaleren.

    Når der vises en liste over detekteret udstyr på displayet af Bluetooth-udstyret, skal du vælge navnet på højttaleren.

    Hvis der bedes om indtastning af en adgangsnøgle* på Bluetooth-udstyret, skal du indtaste "0000".

    * En adgangsnøgle kan muligvis også blive kaldt en "Adgangskode", "PIN-kode", "PIN-nummer" eller "Adgangsord".

  3. Opret en Bluetooth-tilslutning fra Bluetooth-udstyret.

    Du kan nyde afspilning af musik gemt på Bluetooth-udstyret.

Tip!

  • For detaljer om betjening af et Bluetooth-udstyr skal du se den betjeningsvejledning, som følger med Bluetooth-udstyret.
  • Du kan oprette en Bluetooth-tilslutning med det tidligere tilsluttede Bluetooth-udstyr ved blot at trykke på knappen(Bluetooth)/PAIRING på højttaleren, givet at Bluetooth-funktionen er aktiv på Bluetooth-udstyret.

Bemærk!

  • Højttaleren går ud af Bluetooth-parringstilstand efter ca. 3 minutter, og Bluetooth-LED'en slukker. Men hvis det ikke lykkedes for højttaleren at gemme parringsinformationen, vil den ikke gå af Bluetooth-parringstilstanden. Hvis højttaleren går ud af Bluetooth-parringstilstanden, inden du gennemfører proceduren ovenfor, skal du gentage proceduren igen.
  • Når først højttaleren er parret med Bluetooth-udstyret, er det ikke nødvendigt at parre dem igen, undtagen i følgende tilfælde:

    • Parringsinformation er slettet pga. reparationsarbejde e.l.

    • Parringsinformationen for højttaleren er slettet fra Bluetooth-udstyret.

    • Højttaleren er initialiseret.

      Al parringsinformation vil blive slettet.

  • Højttaleren kan parres med flere udstyr, men kan kun have en Bluetooth-tilslutning med et parret udstyr ad gangen.