Brug af din smartphone eller tablet som trådløs fjernbetjening via NFC-funktionen (NFC one-touch-fjernbetjening)

Du kan betjene dette produkt ved at bruge en NFC-aktiveret smartphone eller tablet som trådløs fjernbetjening.

Bemærk!

  • Kontroller, at din smartphone ikke er i dvaletilstand, og at skærmen er låst op, inden du går i gang.
  1. Installer Imaging Edge Mobile på din smartphone.
    • Hvis Imaging Edge Mobile allerede er installeret på din smartphone, skal du opdatere softwaren til den nyeste version.
  2. Aktiver smartphonens NFC-funktion.
    • På en iPhone/iPad skal du starte Imaging Edge Mobile og derefter vælge [Scan kameraets NFC/QR Code] – [Scan kameraets NFC] for at aktivere NFC-funktionen.
  3. Start optagetilstand, og rør derefter ved (N-mærket) på dette produkt med (N-mærket) på din smartphone.

    • Kontroller, at (N-mærket) vises på LCD-skærmen på dette produkt.
    • Hold dette produkt og din smartphone sammen, og hold dem stille i 1-2 sekunder, indtil Imaging Edge Mobile starter på din smartphone.
  4. Betjen dette produkt via din smartphone.

Bemærk!

  • Billedformatet på din smartphone er [2M] undtagen, når billedformatet er [ S (VGA)].
  • Film optages på dette produkt og gemmes ikke på din smartphone.
  • Betjeningsmetoderne og skærmbillederne i programmet kan ændres uden forudgående varsel ved fremtidige opgraderinger.
  • Det garanteres ikke, at dette program fungerer på alle smartphones og tablets.
  • Hvis forbindelsen ikke lykkes, skal du prøve at oprette forbindelse ved at indtaste SSID og adgangskode.

Tip!

  • Du kan finde oplysninger om det seneste, understøttede operativsystem på den side, hvor du downloader Imaging Edge Mobile.