Ændring af optagetilstande (Optagetilstand)

Du kan indstille optagetilstanden i overensstemmelse med det motiv, som du ønsker at optage, eller den funktion, som du ønsker at justere.

  1. Tryk på MODE (Tilstand)-knappen, og brug derefter kontrolhjulet til at vælge den ønskede optagetilstand.

    • Du kan også indstille optagetilstanden ved at vælge MENU (Kamera- indstillinger1) → [Optagetilstand].

Tilgængelige funktioner

(Intelligent auto):
Giver dig mulighed for at optage med automatisk scenegenkendelse.
P (Auto programmeret):
Giver dig mulighed for at optage med eksponeringen justeret automatisk (både lukkerhastigheden og blændeværdien (F-værdi)). Du kan også vælge forskellige indstillinger vha. menuen.
A (Blændeprioritet):
Giver dig mulighed for at justere blænden og optage, når du ønsker at sløre baggrunden osv.
S (Lukkerhast.prior.):
Giver dig mulighed for at optage motiver i hurtig bevægelse osv. ved hjælp af manuel justering af lukkerhastigheden.
M (Manuel eksp.):
Giver dig mulighed for at optage stillbilleder med den ønskede eksponering ved at justere eksponeringen (både lukkerhastigheden og blændeværdien (F-værdien)).
(Panorering):
Giver dig mulighed for at optage et panoramabillede ved at sammensætte billederne.
SCN (Valg af motiv):
Giver dig mulighed for at optage med forudangivne indstillinger svarende til scenen.
MR (Hukom.genkald.):
Giver dig mulighed for at optage et billede efter genkaldelse af ofte brugte tilstande eller numeriske indstillinger, som er registreret på forhånd.
(Høj billedfrekvens):
Giver dig mulighed for at optage film med en højere billedfrekvens end optageformatet, så du kan optage jævne film i super-slowmotion.
(Film):
Giver dig mulighed for at ændre eksponeringstilstanden for filmoptagelse.
( Intelligent auto):
Giver dig mulighed for at optage film med automatisk scenegenkendelse.