Livestreaming af video og lyd (USB-stream.)

stillbillede, film, slow- og hurtigmotion

Du kan tilslutte en computer osv. til kameraet og bruge kameraets video og lyd til livestreaming eller webkonferencetjenester. Vælg MENU (Opsætning) → [USB][USB-tilslutningstilst.][Vælg Når tilslut.] eller [USB-stream.] på forhånd.

  1. Tilslut kameraet til en computer eller anden enhed med et USB-kabel.

    [USB-stream.:Standby] vises på kameraskærmen, og kameraet skifter til standbytilstand for streaming.

    • Hvis [USB-tilslutningstilst.] er indstillet til [Vælg Når tilslut.], skal du vælge [Livestream. (USB-stream.)] på valgskærmen for USB-tilslutningstilstanden.
    • Brug et kabel eller en adapter, som matcher terminalen på den enhed, som skal tilsluttes.
  2. Start streaming fra din livestreaming-/webkonferencetjeneste.

    [USB-stream.:Udgang] vises på kameraskærmen.

    • For at afslutte [USB-stream.] skal du slukke for kameraet eller afbryde USB-kablet.

Tip!

  • Hvis du tildeler [Inds. produktudst.] eller [Sløring af baggrund] til [Specialtastindstil.], kan du anvende disse funktioner selv under USB-streaming.
  • Formatet for streamingdataene er som følger.
    • Videoformat: MJPEG
    • Opløsning: HD720 (1280×720)
    • Billedhastighed: 30 fps/25 fps
    • Lydformat: PCM, 48 kHz, 16 bit, 2 kanaler
  • Under USB-streaming strømforsynes kameraet fra computeren. Hvis du ønsker at forbruge så lidt computerstrøm som muligt, skal du indstille [USB-strømforsyning] til [Fra].
  • Når du bruger en ekstern mikrofon, kan du minimere afvigelser mellem din stemme og din munds bevægelser ved at tilslutte mikrofonen til (mikrofon)-terminalen på kameraet.

Bemærk!

  • Mens USB-streaming er i gang, er kameraet altid indstillet til filmoptagelsestilstanden uanset optagetilstanden, før streaming starter.
  • Du kan ikke gøre følgende, mens [USB-stream.] kører.
    • Overgang til afspilningsskærmen
    • Netværksfunktioner (PC-fjernbetjening, fjernbetjening fra en smartphone osv.)
  • De følgende funktioner er deaktiveret, mens [USB-stream.] kører.
    • Optagelse af streamingvideo
    • Menuskærmhandlinger
    • Optagelse af en brugerdefineret hvidbalance
    • Billedprofil
    • Starttid strømbesp.
    • Auto. skærm FRA
  • Afhængigt af temperaturmiljøet, Wi-Fi-forbindelsesmiljøet og brugsforholdene inden starten på streamingen, kan kameraets interne temperatur muligvis stige, og tiden til rådighed for streaming kan muligvis blive forkortet.