Digital Music PlayerNWZ-B183/B183F

Forsigtig

Bemærkninger om brugen

Følgende beskrivelser er vigtige for brugen af din Walkman. Sørg for at følge nedenstående instruktioner.

  • Rør ikke ved det genopladelige batteri med de bare hænder, hvis det lækker. Kontakt nærmeste Sony-forhandler, hvis batteriet har lækket, da der kan være batterivæske tilbage i din Walkman. Hvis du får væsken i øjnene, må du ikke gnide i dem, da det kan føre til blindhed. Skyl øjnene grundigt med rent vand, og søg lægehjælp.

    Hvis du får væsken på kroppen eller tøjet, skal den straks vaskes af. Hvis det ikke gøres, kan væsken forårsage forbrændinger eller skader. Søg lægehjælp, hvis du er blevet forbrændt eller såret af væsken fra batteriet.

  • Hvis din Walkman forårsager interferens af radio- eller fjernsynsmodtagelse, skal du slukke for din Walkman og flytte den væk fra radio eller fjernsyn.
  • Du kan muligvis føle en mild snurren i ørerne under særlig tørre luftforhold. Dette er et resultat af statisk elektricitet, som ophobes i kroppen, og skyldes ikke en fejlfunktion af din Walkman.

    Denne effekt kan minimeres ved at bære tøj fremstillet af naturmaterialer.

  • Når du bruger en strop (medfølger ikke), skal du passe på, at den ikke griber fat i genstande, som du passerer.

    Pas også på ikke at svinge din Walkman i stroppen for at undgå at ramme folk.

  • Lad være med at bruge din Walkman under takeoff eller landing i et fly, i henhold til flypersonalets anvisninger.
  • Hvis du ser lyn eller hører torden, skal du straks tage hovedtelefonerne af, og afstå fra at bruge din Walkman.
  • Hvis du oplever en allergisk reaktion på de medfølgende hovedtelefoner, skal du straks indstille brugen af dem, og søge lægehjælp.

Bemærkninger om brugsmiljø

  • Brug aldrig din Walkman på steder, hvor den vil være underlagt ekstremt lys, temperatur, luftfugtighed eller vibration. Du må for eksempel aldrig efterlade din Walkman i en bil parkeret i solen, eller i direkte sollys. Den kan blive misfarvet, forvredet eller beskadiget.
  • Efterlad ikke din Walkman på et sted, hvor den er udsat for store støvmængder.
  • Efterlad ikke din Walkman på en ustabil overflade eller i en hældende position.

Bemærkninger om håndtering af din Walkman

  • Sørg for at holde fast i hovedtelefonstikket, når du trækker hovedtelefonerne ud af din Walkman. Hvis du trækker i selve ledningen til hovedtelefonerne, kan den blive beskadiget.
  • Tryk ikke kraftigt på displayets overflade. Det kan føre til forvrængning af farver eller lysstyrke, eller medføre fejlfunktion af displayet.
  • Sørg for at overholde nedenstående forholdsregler under brug af din Walkman. Hvis ikke, kan indkapslingen blive forvredet, eller det kan føre til fejlfunktion af din Walkman.
    • Sæt dig ikke ned med din Walkman i baglommen.

    • Læg ikke din Walkman i en pose med hovedtelefonernes ledning viklet omkring, og udsæt ikke posen for kraftige stød.

Bemærkninger om beskyttelse af din Walkman mod at blive våd

  • Udsæt ikke din Walkman for vand. Din Walkman er ikke vandtæt. Sørg for at overholde nedenstående forholdsregler.
    • Pas på ikke at tabe din Walkman ned i en håndvask eller en anden beholder fyldt med vand.
    • Brug ikke din Walkman i fugtige omgivelser eller vådt vejr, f.eks. regn eller sne.
    • Lad ikke din Walkman blive våd.

      Hvis du rører ved din Walkman med våde hænder, eller lægger din Walkman i et stykke fugtigt tøj, kan din Walkman blive våd, hvilket kan medføre fejlfunktion.