Sådan bruges berøringsskærmen
Skærmen på din Walkman er en berøringsskærm. Funktionerne betjenes ved at berøre skærmen direkte. De grundlæggende funktioner er forklaret i det følgende.
Tryk
Tryk let på et element, som f.eks. et ikon eller en menu, med din finger, og fjern straks fingeren. To hurtige tryk kaldes "dobbelttryk".
Tryk og hold
Bevar trykket på et element som f.eks. et ikon eller en menu.
Svirp
Før let din finger over berøringsskærmen.
Dette skifter mellem skærmbillederne eller ruller hurtigt gennem en side.
Træk
Flyt din finger til det ønskede sted, mens fingeren bevares på berøringspanelet, og slip derefter.
Dette flytter ikoner osv. og ruller skærmbilledet.
Knib ind/knib ud
Rør ved skærmen med to fingre, og flyt fingrene fra hinanden (knib ud) eller mod hinanden (knib ind).
På nogle skærme zoomes der ind, når der knibes ud, og zoomes ud, når der knibes ind.