Optagelse af film

Du kan indstille optageformatet og eksponeringen og optage film ved hjælp af de dedikerede menupunkter for film.

  1. Indstil tilstandsknappen til (Film).

  2. Tryk på udløserknappen (A) for at starte optagelsen.

  3. Tryk på udløserknappen igen for at stoppe optagelsen.

Sådan optager du med ikonerne for berøringsfunktionen

Du kan også starte optagelse ved at berøre et ikon på skærmen i stedet for at trykke på udløserknappen. Stryg skærmen til venstre eller højre for at få vist ikonerne for berøringsfunktionen, og berør derefter (start optagelse)-ikonet. Du kan få vist det optagede billede ved at berøre (skift til afspilningsskærm)-ikonet.

Se "Ikoner for berøringsfunktion", hvis du vil have oplysninger om, hvordan du får vist ikonerne for berøringsfunktionen.


Sådan justerer du billedets lysstyrke, farvetone osv. ( Min billedstil)

Stryg skærmen til venstre eller højre for at få vist ikonerne for berøringsfunktionen på optageskærmen, og berør (billedjustering). Du kan indstille (Defokus. baggrund), (Lysstyrke), (Farve) og [Kreativt udseende] til dine præferencer. Tryk på hvert enkelt ikon i bunden af skærmen for at indstille hvert punkt.

For detaljer skal du se " Justering af billeder i den automatiske tilstand (Min billedstil) ".


Sådan vælges optageformatet ( Filformat)

Opløsningen og graden af kompatibilitet varierer afhængigt af optageformatet (XAVC S 4K/XAVC S HD/XAVC S-I 4K/XAVC S-I HD). Vælg formatet i henhold til formålet med den film, som skal optages.

Sådan vælges billedhastigheden eller billedkvaliteten ( Filmindstillinger)

Billedhastigheden bestemmer, hvor jævn bevægelse i film bliver. ([Filmindstillinger][Bil.frek. f. optag.])

Billedkvaliteten ændres med bithastigheden. ([Filmindstillinger][Optageindstilling])

Hvis bithastigheden er høj, øges mængden af oplysninger, og du kan optage film i høj kvalitet. Dette vil dog medføre en større datamængde.

Vælg billedhastigheden og bithastigheden i henhold til din præference og dit formål.

Sådan justerer du eksponeringen ( Optagetilstand)

Du kan vælge eksponeringstilstanden i [Optagetilstand]. Vælg eksponeringstilstanden ved hjælp af kombinationen af en lukkerhastighed og blændeværdi.

Hvis du aktiverer [Touch AE] under [Berør.funk. u. optag.], kan du desuden justere eksponeringen til det område, der blev berørt.

Sådan vælges fokuseringsmetoden ( Fokustilstand/ Fokusområde)

Vælg (Kontinuerlig AF) eller (Manuel fokus) for [Fokustilstand]. Du kan angive fokusområdet ved at indstille [Fokusområde].


Selv under optagelse med manuel fokus kan du midlertidigt skifte til autofokus på følgende måder.

  • Tryk på den brugertilpassede tast, som [Motivgenken. AF] blev tildelt til.
  • Berør motivet på skærmen. (når [Berør.funk. u. optag.] under [Optageskærm] er indstillet til [Berøringsfokus] eller [Berøringsspor.])

Sådan optages filmlyd i 4 kanaler

Monter originalt Sony-tilbehør, der understøtter 4-kanals og 24-bit lydoptagelse, på kameraets multiinterface-tilbehørssko.

Tip!

  • Du kan også tildele funktionen start/stop af filmoptagelse til en foretrukken tast.
  • Du kan ændre indstillingerne for ISO-følsomhed, eksponeringskompensation og fokusområde under optagelse af film.
  • Lydene fra kameraet og objektivet i funktion bliver muligvis optaget under filmoptagelse. Indstil [Lydoptagelse] til [Fra] for at forhindre, at der optages lyde.
  • Når [Auto sluk strøm-tmp] er indstillet til [Høj], kan kameraet fortsætte filmoptagelse, selv når kameraets temperatur bliver høj.

Bemærk!

  • Der vises et ikon, som indikerer at der skrives data, efter optagelse. Fjern ikke hukommelseskortet, mens ikonet vises.
  • Du kan ikke begynde at optage en film, mens du skriver data. Vent, indtil dataskrivning er gennemført, og "STBY" vises inden optagelse af en film.
  • Hvis -ikonet (Advarsel om overophedning) vises, er kameraets temperatur steget. Sluk for strømmen, lad kameraet køle af og vent indtil kameraet er klar til at optage igen.
  • Kameraets temperatur har tendens til at stige, når du optager film kontinuerligt, og du kan muligvis mærke, at kameraet er varmt. Dette er ikke en funktionsfejl. [Kameraet er overophedet. Lad det køle ned.] vises muligvis også. I sådanne tilfælde skal du slukke for strømmen, lade kameraet køle af og vente indtil kameraet er klar til at optage igen.
  • Se "Optagetider for film" angående den kontinuerlige optagetid for en filmoptagelse. Når filmoptagelsen er afsluttet, kan du optage en film mere ved at trykke på udløserknappen igen. Afhængigt af produktets og batteriets temperatur kan optagelsen muligvis stoppe for at beskytte produktet.
  • Stillbilleder kan ikke optages under filmoptagelse. Hvis du ønsker at oprette et stillbillede fra en scene under filmoptagelse, skal du anvende [Autoopret stillbil.].
TP1001758147