Digitalt HD-videokameraHDR-CX330/CX330E/PJ330E/PJ340/PJ340E/PJ350E

Om brug og vedligeholdelse

Om optagelse

  • Inden du begynder at optage, skal du kontrollere optagelsesfunktionen for at sikre dig, at billedet og lyden optages uden problemer.
  • Der kan ikke kompenseres for indholdet af en optagelse. Dette gælder også, selvom den manglende optagelse eller afspilning skyldes en fejl i dette produkt, på optagelsesmediet osv.
  • Tv-farvesystemer varierer afhængigt af land/område. Hvis du vil vise dine optagelser på et tv, skal du bruge et tv, der understøtter dette produkts signalformat.
  • Tv-programmer, film, videobånd og andet materiale kan være ophavsretligt beskyttet. Uautoriseret optagelse af den slags materiale kan være i strid med loven om ophavsret.

LCD-skærm

  • LCD-skærmen er fremstillet ved hjælp af en teknologi, der er kendetegnet ved ekstremt høj præcision, så andelen af fungerende pixel udgør 99,99 %. Der kan dog forekomme små sorte og/eller lyse prikker (hvide, røde, blå eller grønne), som konstant vises på LCD-skærmen. Disse prikker er opstået under fremstillingsprocessen og påvirker på ingen måde optagelsen.

    A: Hvide, røde, blå eller grønne prikker

    B: Sorte prikker

Om denne Hjælp Vejledning, illustrationer og skærmbilleder

  • Billederne i denne Hjælp Vejledning er illustrerende og er taget med et digitalt stillbilledekamera, og billederne kan derfor se anderledes ud end de billeder og skærmindikatorer, der vises på videokameraet. Illustrationerne af dette produkt og dets skærmindikationer er ligeledes overdrevne eller forenklede for at lette forståelsen.
  • Design og specifikationerne for dette produkt og tilbehør kan ændres uden varsel.
  • I denne Hjælp Vejledning kaldes DVD-diske, der er optaget i HD-billedkvalitet (HD), for AVCHD-diske.
  • I denne Hjælp Vejledning kaldes den interne hukommelse (modeller med intern hukommelse) og hukommelseskort "optagelsesmedier".

Om brug og opbevaringssted

  • Dette produkt er ikke støvafvisende, stænkafvisende eller vandtæt.
  • Hold ikke dette produkt i følgende dele, og hold desuden ikke dette produkt i stikdækslerne.

    A: LCD-skærm

    B: Built-in USB Cable

    C: Batteri

  • Ret ikke dette produkt mod solen. Dette kan medføre, at dette produkt bliver defekt. Tag i stedet billeder af solen under svage lysforhold, f.eks. ved skumring.
  • Brug eller opbevar ikke dette produkt og tilbehør følgende steder:
    • Hvor det er ekstremt varmt, koldt eller fugtigt. Udstyret må ikke efterlades i temperaturer over 60 ˚C , f.eks. i direkte sollys, i nærheden af varmeapparater eller i en bil, der står i solen. Udstyret kan gå i stykker eller ændre form.
    • I nærheden af kraftige magnetfelter eller mekaniske vibrationer. Dette produkt kan få fejl.
    • I nærheden af kraftige radiobølger eller kraftig stråling. Dette produkt kan muligvis ikke optage korrekt.
    • I nærheden af tunerenheder såsom tv eller radio. Der kan forekomme støj.
    • På en strand eller på steder med meget støv. Hvis der trænger sand eller støv ind i dette produkt, kan der opstå fejl. En sådan fejl kan ikke altid repareres.
    • I nærheden af vinduer eller udendørs, hvor LCD-skærmen eller objektivet kan blive udsat for direkte sollys. Dette beskadiger LCD-skærmen.
  • Brug det tilbehør, der anbefales i betjeningsvejledningen i forbindelse med jævnstrøm og vekselstrøm.
  • Du må ikke udsætte dette produkt for vand, f.eks. regn eller havvand. Hvis dette produkt udsættes for vand, kan det gå i stykker. En sådan fejl kan ikke altid repareres.
  • Hvis der kommer genstande eller væske ind i huset, skal du trække stikket ud af dette produkt og få det efterset hos en Sony-forhandler, før det tages i brug igen.
  • Videokameraet må ikke behandles hårdhændet, skilles ad, ændres, udsættes for kraftige stød eller slag, f.eks. ved at der slås på videokameraet, det tabes, eller der trædes på det. Vær særlig omhyggelig, når du håndterer objektivet.
  • Hold LCD-skærmen lukket, når du bruger produktet.
  • Betjen ikke produktet, når det er indsvøbt i et materiale som f.eks. et håndklæde.
  • Når du tager netledningen ud af stikkontakten, skal du trække i selve stikket, ikke i ledningen.
  • Undgå at beskadige kablet ved f.eks. at stille noget tungt oven på det.
  • Du må ikke bruge et deformt eller beskadiget batteri.
  • Metalstikkene skal holdes rene.
  • Hvis batteriets elektrolytiske væske er lækket:
    • Kontakt et lokalt, autoriseret Sony-servicecenter.
    • Vask huden de steder, der kan have været i kontakt med væsken.
    • Hvis du får væske i øjet, skal det skylles med rigelige mængder vand, hvorefter du skal opsøge lægehjælp.

Når dette produkt ikke skal bruges i længere tid

  • Hold dette produkt i god stand ved at tænde det og lade det køre ved at optage eller afspille billeder ca. én gang om måneden.
  • Aflad batteriet helt, før det gemmes væk.

Bemærkning om dette produkts/batteriets temperatur

  • Når temperaturen i dette produkt eller batteriet bliver meget høj eller meget lav, må du ikke bruge dette produkt til optagelse eller afspilning, da sådanne handlinger kan aktivere beskyttelsesfunktionerne i dette produkt. I dette tilfælde vises en indikator på LCD-skærmen.

Bemærkninger om opladning via Built-in USB Cable

  • Det er muligvis ikke muligt at oplade med alle computere.
  • Hvis du kobler dette produkt til en bærbar computer, som ikke er tilsluttet en strømkilde, vil batteriet i den bærbare computer blive ved med at bruge af opladningen. Lad ikke dette produkt være forbundet til en computer på denne måde.
  • Det garanteres ikke, at opladning er mulig ved hjælp af en computer, du selv har samlet, en modificeret computer eller via en USB-hub. Dette produkt fungerer muligvis ikke korrekt afhængigt af den USB-enhed, der bruges sammen med computeren.

LCD-skærm

  • Du må ikke trykke for hårdt på LCD-skærmen, da det kan give uensartede farver og andre beskadigelser.
  • Hvis du bruger dette produkt i kolde omgivelser, kan der forekomme skyggebilleder på LCD-skærmen. Dette er ikke en fejl.
  • Bagsiden af LCD-skærmen kan blive varm, når du bruger dette produkt. Dette er ikke en fejl.

Om det forudmonterede genopladelige batteri

  • Dette produkt har et forudmonteret genopladeligt batteri, så datoen, klokkeslættet og andre indstillinger bevares, selvom LCD-skærmen lukkes. Det forudmonterede genopladelige batteri lades op, når dette produkt sluttes til en stikkontakt via vekselstrømsadapteren, eller når der er monteret et batteri. Det genopladelige batteri aflades helt på ca. 2 måneder, hvis du slet ikke bruger dette produkt. Oplad det forudinstallerede genopladelige batteri, før du går i gang med at bruge videokameraet. Hvis det forudmonterede genopladelige batteri imidlertid ikke er opladet, vil det ikke påvirke dette produkts funktion bortset fra optagelsen af dato.
    Sådan oplades det indbyggede, genopladelige batteri
    Slut dette produkt til en stikkontakt ved hjælp af den medfølgende vekselstrømsadapter, og efterlad det med LCD-skærmen lukket i over 24 timer.