Modtagelse af et opkald

Du kan bruge håndfri opkald på fronthøjttaleren med en smartphone eller mobiltelefon, der understøtter BLUETOOTH-profilen HFP (Hands-free Profile) eller HSP (Headset Profile) via BLUETOOTH-forbindelse.

  • Hvis din smartphone eller mobiltelefon understøtter både HFP og HSP, skal du indstille den til HFP.
  • Betjeningen kan variere afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen. Se den betjeningsvejledning, der fulgte med smartphonen eller mobiltelefonen.

Om ringetoner

Når der kommer et indgående opkald, stopper afspilning midlertidigt, og der lyder en ringetone via fronthøjttaleren.

Ringetonen varierer på følgende måder, afhængigt af din smartphone eller mobiltelefon.

  • Ringetone indstillet på fronthøjttaler
  • Ringetone indstillet på smartphone eller mobiltelefon
  • Ringetone indstillet på smartphone eller mobiltelefon kun for en BLUETOOTH-forbindelse

  1. Forbind højttalersystemet med en smartphone eller mobiltelefon.

    Når BLUETOOTH-forbindelsen er etableret, lyder der en biplyd fra fronthøjttaleren, og (BLUETOOTH)-indikatoren på fronthøjttaleren skifter fra at blinke til at lyse.

  2. Tryk på (opkald)/ (afspil), når der modtages et opkald.

    Tal ind i fronthøjttalerens mikrofon.
    Når der kommer et indgående opkald, stopper afspilning midlertidigt, og der lyder en ringetone via fronthøjttaleren.

    Mikrofon

    Hvis der ikke lyder en ringetone via fronthøjttaleren

    Højttalersystemet er muligvis ikke forbundet med en smartphone eller mobiltelefon med HFP eller HSP. Kontroller tilslutningsstatus på smartphonen eller mobiltelefonen.

  3. Mens telefonen ringer, eller en samtale er i gang, kan lydstyrken justeres ved at trykke på +/ (Lydstyrke) på fronthøjttaleren eller vha. smartphonen eller mobiltelefonen.
  4. Når opkaldet er færdigt, kan du trykke på (opkald)/ (afspil) på fronthøjttaleren for at lægge røret på.

    Hvis du lyttede til musik før opkaldet, fortsætter afspilning, når opkaldet er færdigt.
    Hvis du afslutter et opkald vha. smartphonen eller mobiltelefonen, fortsætter afspilning også, når opkaldet er færdigt, hvis du lyttede til musik før opkaldet.

Bemærk!

  • Under et opkald kommer der kun lyd fra fronthøjttaleren.
  • Der er kun mikrofon i fronthøjttaleren. Baghøjttalerne er ikke udstyret med en mikrofon.
  • For Apple iOS-enheder er højttalersystemet kompatibelt med iOS 10.0 eller nyere. En BLUETOOTH-forbindelse er ikke tilgængelig på enhederne med iOS 9.x eller nyere.
  • Afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen sættes afspilning muligvis ikke på pause, når der kommer et indgående opkald.
  • Brug en smartphone eller mobiltelefon mindst 50 cm væk fra fronthøjttaleren. Der kan forekomme støj, hvis fronthøjttaleren og mobiltelefonen er for tæt på hinanden.
  • Afhængigt af smartphonens eller mobiltelefonens model, operativsystemet eller de installerede apps vil nogle funktioner til håndfri opkald muligvis ikke fungere korrekt.

Tip!

  • Hvis der modtages et opkald ved hjælp af en smartphone/mobiltelefon, prioriteres opkaldet muligvis af smartphonen/mobiltelefonen, afhængigt af modellen. Ved HFP- eller HSP-forbindelsen skal du skifte opkaldsenheden til højttalersystemet ved hjælp af din smartphone eller mobiltelefon.
  • Hvis den person, der ringer op, ikke kan høre din stemme ret godt, kan du prøve at læne dig tættere ind mod fronthøjttaleren og derefter tale ind i dens mikrofon.
  • Lydstyrken for musikafspilning og opkald indstilles uafhængigt af hinanden på fronthøjttaleren.