Bemærkninger vedrørende brug
Forholdsregler
- Før du bruger højttalersystemet, skal du kontrollere, at driftsspændingen matcher din lokale strømforsyning. Driftsspændingen er angivet på typeskiltet på bunden af bar-højttaleren.
- Den medfølgende netledning er udelukkende beregnet til dette højttalersystem. Den må ikke bruges til andre enheder.
- Tag netledningen ud af stikkontakten, hvis højttalersystemet ikke skal bruges i længere tid. Hold altid fast i stikket, når netledningen tages ud af stikkontakterne. Træk aldrig i selve ledningen.
- Netledningen må kun udskiftes af et kvalificeret serviceværksted.
Om placering
- Anbring ikke højttalersystemet i nærheden af varmekilder eller på et sted, der udsættes for direkte sollys, meget støv eller mekaniske stødpåvirkninger. Disse betingelser kan forårsage funktionsfejl.
- Hvis højttalersystemet placeres på et gulv med specialmaling, voks, fedt eller opløsningsmiddel osv., kan det medføre misfarvning eller pletter på gulvet.
- Højttalersystemets højttalere er ikke magnetisk afskærmede. Du må ikke anbringe magnetkort på højttalersystemet eller i nærheden af det.
- Der må ikke anbringes metalgenstande omkring højttalersystemet, undtagen TV'et. Dette kan gøre de trådløse funktioner ustabile.
- Hvis højttalersystemet bruges med en tuner, TV eller VCR, kan der forekomme støj eller forvrængede billeder. I så fald skal højttalersystemet installeres på afstand af disse enheder.
- Placer ikke højttalersystemet i nærheden af genstande, der udsender et kraftigt magnetfelt, f.eks. mikroovne eller store højttalere.
Sådan passer du på højttalersystemet
- Støv og snavs på stofdelen skal fjernes med en blød klud, der påføres et let tryk.
- Det kan beskadige stofdelen, hvis man fjerner snavs ved at kradse med en negl eller bruge overdreven kraft.
- Brug ikke rensebørster osv., da de kan beskadige stofdelen afhængigt af materialet.
- Hvis stofdelen er meget snavset, skal du tørre den af med en blød klud let fugtet med neutralt rengøringsmiddel og derefter tørre den af med en blød, tør klud. Brug af ikke-neutrale rense- eller rengøringsmidler kan forårsage, at farver falmer, eller at stoffet bliver beskadiget.
- Kabinettet skal tørres af med en blød klud let fugtet med neutralt rengøringsmiddel. Brug ikke skuresvampe, skurende rensemidler eller opløsningsmidler, herunder sprit eller rensebenzin.
Om BLUETOOTH-kommunikation
- Trådløs BLUETOOTH-teknologi er en trådløs teknologi med kort rækkevidde, der giver mulighed for kommunikation mellem digitale enheder som f.eks. smartphones og computere. Den maksimale kommunikationsafstand kan variere afhængigt af tilstedeværelsen af forhindringer (personer, metalgenstande, vægge osv.) eller det elektromagnetiske miljø.
- Mikrobølger, der genereres af en BLUETOOTH-enhed, kan påvirke driften af elektronisk, medicinsk udstyr. Sluk højttalersystemet og andre BLUETOOTH-enheder på følgende steder, da det kan forårsage et uheld:
- På hospitaler, i nærheden af prioriterede siddepladser i tog, steder, hvor der er brandfarlig gas, i nærheden af automatiske døre eller i nærheden af brandalarmer.
- Højttalersystemet understøtter sikkerhedsfunktioner, der er i overensstemmelse med BLUETOOTH-sikkerhedsstandarden under kommunikation via trådløs BLUETOOTH-teknologi. Denne sikkerhed er dog muligvis ikke tilstrækkelig afhængigt af de konfigurerede indstillinger og andre faktorer. Vær forsigtig ved brug af BLUETOOTH-kommunikation.
- Sony påtager sig intet ansvar for skader eller tab som følge af datalækager, der opstår ved brug af BLUETOOTH-kommunikation.
- Det kan ikke garanteres, at BLUETOOTH-tilslutning vil fungere med alle BLUETOOTH-enheder.
- BLUETOOTH-enheder, som er sluttet til højttalersystemet, skal være i overensstemmelse med BLUETOOTH-standarden som foreskrevet af Bluetooth SIG, Inc. og skal have certifikat på overensstemmelsen.
- Selv når en tilsluttet enhed overholder ovennævnte BLUETOOTH-standard, kan den alt efter enhedens egenskaber og specifikationer muligvis ikke oprette forbindelse, eller betjeningsmetoden, visningen eller betjeningen kan være anderledes.
- Der kan forekomme støj, eller lyden kan blive afbrudt, afhængigt af den BLUETOOTH-enhed, der er sluttet til højttalersystemet, kommunikationsmiljøet eller de omgivende forhold.
- Afhængigt af den tilsluttede enhed kan det tage noget tid, før kommunikation starter.
Andre bemærkninger
- Højttalersystemets temperatur kan stige under brug. Det er ikke en fejl.
- Hvis højttalersystemets ventilationshuller er blokeret, vil temperaturen inde i højttalersystemet stige betydeligt. Dette kan forårsage funktionsfejl. Sørg for, at ventilationshullerne aldrig er blokeret.
- Hvis der kommer et fremmedlegeme eller vand ind i højttalersystemet, skal du tage højttalersystemets stik ud af stikkontakten og få højttalersystemet kontrolleret af kvalificeret personale, før du tager det i brug igen.
- Når du opretter forbindelse fra højttalersystemet til internettet, skal du oprette forbindelse via en router (*) med de relevante sikkerhedsindstillinger.
Hvis der er et sikkerhedsproblem, kan højttalersystemet blive udsat for malwareangreb (ondsindet software) osv. via internettet. Dine oplysninger og digitale aktiver kan blive udsat for trusler som f.eks. udtrækning og forfalskning. Højttalersystemet kan også beskadige andre netværkstjenester uden din viden.*En router er en enhed, der fungerer som relæ mellem internettet og en lokal netværkslinje.
Der er følgende routertyper:
Kabelforbundet router
ADSL-modem med routerfunktion
Optisk netværksenhed (ONU) med routerfunktion
Wi-Fi-adgangspunkt med routerfunktion (trådløs LAN-router)
Vægstik (vægkontakt)-enhed med netværkslinje (**)**Hvis du ikke er sikker på, om et vægstik (vægkontakt)-enhed med en netværkslinje har en routerfunktion, skal du spørge boligkompleksets administrator eller internetudbyderen.
LAN-terminal i væggen
LAN-kabel
Router
Trådløst LAN
Bemærk!
- Kontroller, at der er tændt for routeren.
- Kontroller netværksforbindelsen og netværksindstillingerne.
- Når der bruges en trådløs LAN-router, kan kommunikationsområdet blive kortere afhængigt af brugsmiljøet (herunder vægmaterialet), forholdene for modtagelse af radiobølger eller forhindringer mellem højttalersystemet og den trådløse LAN-router. Placer højttalersystemet og den trådløse LAN-router tættere på hinanden.
- Enheder, der bruger et 2,4 GHz frekvensbånd, f.eks. mikrobølgeovne, BLUETOOTH-enheder eller en digital, trådløs enhed, kan forstyrre kommunikationen. Placer højttalersystemet på afstand af sådanne enheder, eller sluk for dem.
- En trådløs LAN-forbindelse kan blive ustabil afhængigt af brugsmiljøet, især hvis BLUETOOTH-funktionen bruges på højttalersystemet. Prøv at forbedre brugsmiljøet for dit trådløse LAN.
- Kontakt nærmeste Sony-forhandler, hvis du har spørgsmål, eller hvis der opstår problemer med dette højttalersystem.
TP1001325126