TTL-blitzfotografering (TTL)

TTL-blitztilstand måler det lys fra motivet, som reflekteres gennem objektivet. TTL-måling har også en P-TTL-målefunktion, som tilføjer en forblitz til TTL-måling, og en ADI målefunktion, som tilføjer afstandsdata til P-TTL-målingen.

Bemærk!

  • ADI-måling er mulig i kombination med et objektiv med en indbygget afstandskoder. Inden brug af ADI-målefunktionen skal du kontrollere, at objektivet har en indbygget afstandskoder ved at se specifikationerne i den betjeningsvejledning, som fulgte med dit objektiv.

  1. Arbejd med menuen på det kamera, som er monteret med denne blitzenhed, for at angive [TTL-blitzudløsning] for blitzkontroltilstanden.

    For detaljer om indstillingerne for ekstern blitz på kameraet skal du se den betjeningsvejledning, som fulgte med dit kamera.

    Som standard er [TTL-blitzudløsning] angivet for blitzkontroltilstanden.

    Angående kameramodeller, som er kompatible med denne blitzenhed, skal du besøge websiden på:

    https://www.sony.net/dics/f28rm/

  2. Tryk på udløserknappen på kameraet for at tage et billede.
    • Vent indtil TEST-knappen på blitzenheden lyser orange (klar til at affyre), og tryk derefter på udløserknappen.

    • Du kan ændre blitzkompensationsværdien (justere blitzeffektniveauet) ved at trykke på LEVEL -/+-knappen på blitzenheden. Når du trykker på knappen, blinker LEVEL-lampen på blitzenheden.

      Når blitzkompensationsværdien er indstillet til en anden værdi end ±0.0 lyser LEVEL-lampen.

      Når blitzkompensationsværdien er indstillet til ±0.0slukker LEVEL-lampen.

    • Du kan angive blitzeffektniveauet i trin af 0,3 EV eller 0,5 EV. For at ændre blitzeffektniveauets indstillingstrin skal du vælge [Indst. f. ekstern blitz] - [Spec.indst. eks. blitz] - [Trin f. blitzeffektniv.] fra menuen på det kamera, som er monteret med denne blitzenhed, og ændre indstillingsvalgmuligheden.

      [0,3 EV]: Ændrer blitzeffektniveauets indstilling i trin af 0,3 EV.

      [0,5 EV]: Ændrer blitzeffektniveauets indstilling i trin af 0,5 EV.

Automatisk WB-justering med farvetemperaturinformation

Hvidbalance justeres automatisk på kameraet (med undtagelse af DSLR-A100) baseret på farvetemperaturinformationen på tidspunktet for blitzaffyringen.

Bemærk!

  • Den automatiske WB-justeringsfunktion fungerer når:

    • Denne blitzenhed er monteret til kameraet og placeret i TTL-blitzaffyringstilstand eller manuel blitzaffyringstilstand.

    • [Auto] eller [Blitz] er angivet for hvidbalancen på kameraet.

Bemærkninger om TTL-blitzfotografering

  • For at anvende kameraets udfyldningsblitz- eller automatisk blitz-tilstand er du nødt til at vælge tilstanden på kameraet.

  • Inden fotografering med blitzenheden vha. selvudløseren på kameraet skal du sørge for, at TEST-knappen lyser.

  • Når der udføres blitzkompensation på både blitzenheden og kameraet, lægges begge kompensationsværdier sammen til blitzaffyring.

  • Når der anvendes et vidvinkelobjektiv med en brændvidde på mindre end 24 mm, kan periferien af monitorskærmen på kameraet muligvis forekomme mørkere.

  • Når der anvendes et fysisk langt objektiv, kan blitzlyset muligvis blive blokeret af objektivets ende.