Optagelse af stillbilleder (Intelligent auto)

Dette afsnit beskriver, hvordan du optager stillbilleder i [Intelligent auto]-tilstanden. I tilstanden [Intelligent auto] fokuserer kameraet automatisk og bestemmer automatisk eksponeringen baseret på optageforholdene.
  1. Tryk på MODE (Tilstand)-knappen, brug kontrolhjulet til at vælge [Intelligent auto], og tryk på midten.
    Optagetilstanden vil blive indstillet til (Intelligent auto).

  2. Juster skærmvinklen og hold kameraet.
  3. Når der er monteret et zoomobjektiv, kan du forstørre billeder ved hjælp af zoomknappen eller zoomringen.
  4. Tryk udløserknappen halvvejs ned for at fokusere.
    Når billedet er fokuseret, lyder der en bip-lyd og indikatoren (som f.eks. ) lyser.

  5. Tryk udløserknappen helt ned.

For selv at vælge fokustilstanden ( Fokustilstand / Fokusområde)

Angivelse af en fokustilstand, som f.eks (Enkeltbilled-AF) for landskaber eller stillbilleder og valg af (Kontinuerlig AF) til motiver i bevægelse gør det nemmere at fokusere på det ønskede motiv. Du kan også angive fokuspositionen og området vha. [Fokusområde].


Optagelse, mens der fokuseres på menneskeøjne

[Ansigt/øj.prio. AF]-funktionen under [Ansigt/øje-AF] er aktiveret i standardindstillingerne, så du kan bruge øje-AF-funktionen med det samme.


Sådan optages billeder med fokus låst på det ønskede motiv (Fokuslås)

Når du fokuserer på motivet, låses fokus, mens udløserknappen trykkes halvvejs ned. Skift til den ønskede komposition, og tryk udløserknappen helt ned for at tage billedet.

  • Du kan låse fokuseringen på motiver, som ikke bevæger sig. Indstil [Fokustilstand] til (Enkeltbilled-AF).
  • Indstilling af [Fokusområde] til [Fastlås centrum] gør det nemmere at fokusere på motiver placeret midt på skærmen.

Tip!

  • Når produktet ikke kan fokusere automatisk, blinker fokusindikatoren, og der lyder ikke noget bip. Du kan enten omkomponere billedet eller ændre fokusindstillingen.I [Kontinuerlig AF]-tilstand lyser (fokusindikator), og biplyden, som angiver, at fokus er blevet opnået, lyder ikke.

Bemærk!

  • Der vises et ikon, som indikerer at der skrives data, efter optagelse. Fjern ikke hukommelseskortet, mens ikonet vises. Det vil forhindre, at billeder optages normalt.