Kreativ indst.

Giver dig mulighed for at indstille den ønskede billedbehandling og finjustere kontrast, farvemætning og skarphed for hver enkelt billedstil. Du kan justere eksponeringen (lukkerhastigheden og blænden), som du har lyst til med denne funktion, i modsætning til optagetilstanden i valg af motiv, hvor kameraet justerer eksponeringen.

  1. MENU (Kamera- indstillinger1)[Kreativ indst.].
  2. Vælg den ønskede stil ved hjælp af de øverste/nederste sider på kontrolhjulet.
  3. For at justere (Kontrast), (Farvemætning) og (Skarphed) skal du vælge det ønskede punkt vha. den højre/venstre side, og derefter vælge værdien vha. den øverste/nederste side.

Detaljer om menupunkt

Standard:
Til optagelse af forskellige scener med rig farvegradation og smukke farver.
Levende:
Farvemætningen og kontrasten forstærkes for optagelse af imponerende billeder af farverige scener og motiver som f.eks. blomster, forårsgrønt, blå himmel eller havudsigter.
Portræt:
Til optagelse af hud i en blød farvetone, ideelt egnet til optagelse af portrætter.
Landskab:
Farvemætningen, kontrasten og skarpheden forstærkes for optagelse af levende og skarpe scenerier. Fjerne landskaber træder også tydeligere frem.
Solnedgang:
Til optagelse af solnedgangens smukke røde farve.
Sort/hvid:
Til optagelse af billeder i sort og hvid.
Sepia:
Til optagelse af billeder i sepia-farve.

For indstilling af [Kontrast], [Mætning] og [Skarphed]

[Kontrast], [Mætning] og [Skarphed] kan justeres for hver enkelt forudindstillet billedstil som f.eks. [Standard] og [Landskab].

Vælg et punkt som skal indstilles ved at trykke på den højre/venstre side af kontrolhjulet, og indstil derefter værdien vha. den øverste/nederste side på kontrolhjulet.

Kontrast:
Jo højere værdi der vælges, desto mere fremhæves forskellen mellem lys og skygge, og desto større bliver effekten på billedet.
Mætning:
Jo højere værdi der vælges, desto mere levende bliver farven. Når der vælges en lavere værdi, er farven på billedet behersket og dæmpet.
Skarphed:
Justerer skarpheden. Jo højere værdi der vælges, desto mere fremhæves omridset, og jo lavere værdi der vælges, desto mere blødgøres omridset.

Bemærk!

  • [Kreativ indst.] er fastsat til [Standard] i de følgende tilstande:
    • Når optagetilstanden er indstillet [Intelligent auto], [Bedste auto] eller hver tilstand i valg af motiv.
    • [Billedeffekt] er indstillet til andet end [Fra].
    • [Billedprofil] er indstillet til andet end [Fra].
  • Når denne funktion er indstillet til [Sort/hvid] eller [Sepia], kan [Mætning] ikke justeres.