Justering af indstillingerne for fokusområdet til kameraets retning (vandret/lodret) (Skift L/V AF-omr.)

stillbillede

Du kan indstille, om [Fokusområde] og positionen af fokusrammen skal ændres i overensstemmelse med kameraets retning (vandret/lodret). Denne funktion er praktisk, når der optages scener, for hvilke du er nødt til at ændre kameraets position ofte, som f.eks. ved portrætter eller sportsscener.

  1. MENU (Fokus) → [Fokusområde][Skift L/V AF-omr.] → ønsket indstilling.

Detaljer om menupunkt

Fra:
Skifter ikke [Fokusområde] og positionen af fokusrammen i overensstemmelse med kameraretningen (vandret/lodret).
Kun AF-punkt:
Skifter positionen af fokusrammen i overensstemmelse med kameraretningen (vandret/lodret). [Fokusområde] er fastsat.
AF-pkt+AF-omr:
Skifter både [Fokusområde] og positionen af fokusrammen i overensstemmelse med kameraretningen (vandret/lodret).

Et eksempel når der er valgt [AF-pkt+AF-omr]

Illustration som viser, hvordan fokusområdet skifter mellem vandret og lodret optagelse

(A) Lodret: [Punkt] (Øverste venstre hjørne)

(B) Vandret: [Punkt] (Øverste højre hjørne)

(C) Lodret: [Zone] (Nederste venstre hjørne)

  • Der registreres tre kameraretninger: vandret, lodret med siden af udløserknappen vendende opad, og lodret med siden af udløserknappen vendende nedad.

Bemærk!

  • Hvis indstillingen af [Skift L/V AF-omr.] ændres, vil fokusindstillingerne for hver enkelt kameraretning ikke blive bevaret.
  • [Fokusområde] og positionen af fokusrammen ændres ikke, selv når [Skift L/V AF-omr.] er indstillet til [AF-pkt+AF-omr] eller [Kun AF-punkt] i følgende situationer:
    • Når optagetilstanden er indstillet til [Intelligent auto]
    • Under filmoptagelse
    • Når du bruger den digitale zoomfunktion
    • Mens den automatiske fokusering er aktiveret
    • Under nedtællingen for selvudløseren
    • Når [Fokusforstørrelse] er aktiveret
  • Når du optager billeder, lige efter der er tændt for strømmen, og kameraet er lodret, optages det første billede med den vandrette fokusindstilling eller med den sidste fokusindstilling.
  • Kameraretningen kan ikke registreres, når objektivet vender opad eller nedad.