Opladning af headsettet
Headsettet indeholder et indbygget, genopladeligt litiumionbatteri. Brug det medfølgende USB Type-C-kabel til at oplade headsettet før brug.
-
Slut opladningsetuiet til en stikkontakt.
Brug det medfølgende USB Type-C-kabel og en almindelig tilgængelig USB-vekselstrømsadapter.
Indikatoren (rød) på opladningsetuiet lyser, og opladningsetuiet begynder at oplade.
-
Placer headsettet i opladningsetuiet.
- Luk låget på opladningsetuiet, når headsettet er placeret i opladningsetuiet. Headsettet begynder også at oplade.
- Hvis en af headsettes enheder er færdig med at lade op, når du åbner låget til opladningsetuiet, lyser indikatoren på enheden ikke. Den anden enhed bliver ved med at lade op.
- Opladning af headsettet og opladningsetuiet tager ca. 3,5 timer (*), og indikatoren (rød) på opladningsetuiet slukkes automatisk. Når du åbner låget til opladningsetuiet efter endt opladning, lyser indikatorerne (rød) på headsettet et stykke tid.
*Den tid, det tager at oplade et helt afladet batteri til fuld kapacitet. Opladningstiden kan variere, afhængigt af brugsbetingelserne.
Afbryd USB Type-C-kablet, når opladningen er færdig.
Om opladningstiden
Den påkrævede tid til at oplade headsettet og opladningsetuiet helt er ca. 3,5 timer.
Opladning af headsettet når du er udenfor
Der er indbygget et genopladeligt batteri i opladningsetuiet. Hvis du oplader opladningsetuiet på forhånd, kan du bruge det til at oplade headsettet, når du tager af sted uden en strømforsyning. Hvis opladningsetuiet er helt opladet, kan du oplade headsettet ca. 3 gange.
Den påkrævede tid til at oplade venstre/højre enhed på headsettet helt er ca. 1,5 time.
Bemærkninger om opladning af headsettet når du er udenfor
- Hvis indikatoren (rød) på opladningsetuiet blinker og derefter straks slukkes, når headsettet placeres i opladningsetuiet, er opladningsetuiets resterende batteiniveau lavt, og headsettet kan ikke oplades.
- Hvis indikatoren (rød) på opladningsetuiet ikke tændes/blinker, selv når headsettet er placeret i opladningsetuiet, er opladningsetuiets batteriniveau tomt.
Systemkrav ved batteriopladning vha. USB
USB-vekselstrømsadapter
En almindeligt tilgængelig USB-vekselstrømsadapter med en udgangsstrøm på 0,5 A (500 mA)
Pc
Pc med et standard-USB-stik
- Vi garanterer ikke funktion på alle computere.
- Betjening med en skræddersyet eller hjemmebygget computer garanteres ikke.
Tip!
- Headsettet kan også oplades ved at slutte opladningsetuiet til en tændt computer vha. det medfølgende USB Type-C-kabel.
Bemærk!
- Opladning er muligvis ikke muligt med andre kabler end det medfølgende USB Type-C-kabel.
- Opladning er muligvis ikke muligt afhængigt af typen af USB-vekselstrømsadapter.
- Når opladningsetuiet med headsettet placeret i det er sluttet til en stikkontakt eller computer, er det ikke alle handlinger som f.eks. at tænde for headsettet, registrere eller oprette forbindelse til Bluetooth-enheder og afspille musik, der kan foretages.
- Headsettet kan ikke oplades, når computeren er i standby- (slumre) eller dvaletilstand. I så fald skal computerindstillingerne ændres, og opladningen af headsettet startes igen.
- Hvis headsettet ikke bruges i længere tid, kan antallet af timer i brug for det resterende batteri blive reduceret. Batteriets levetid forbedres efter et par genopladninger.
- Hvis du ikke har planer om at bruge headsettet i en længere periode, skal du huske at lade batteriet helt op én gang hver 6. måned for at undgå, at det aflades for meget.
- Hvis headsettet ikke bruges i længere tid, kan det tage længere tid at oplade batteriet.
- Sørg for at lukke låget på opladningsetuiet for at undgå, at batteriet i opladningsetuiet aflades.
- Hvis headsettet eller opladningsetuiet registrerer et problem under opladning på grund af følgende årsager, blinker indikatoren (rød) på opladningsetuiet. I så fald skal der oplades en gang til inden for opladningstemperaturområdet. Kontakt din Sony-forhandler, hvis problemet varer ved.
- Den omgivende temperatur overstiger opladningstemperaturområdet på 5 °C-35 °C.
- Der er et problem med batteriet.
- Hvis headsettet ikke bruges i længere tid, lyser indikatoren (rød) muligvis ikke med det samme ved opladning. Vent et øjeblik, indtil indikatoren (rød) lyser.
- Hvis antallet af mulige timer i brug for det indbyggede genopladelige batteri reduceres betydeligt, skal batteriet udskiftes. Kontakt den nærmeste Sony-forhandler for at få udskiftet det genopladelige batteri.
- Undgå ekstreme temperaturændringer, direkte sollys, fugt, sand, støv og elektrisk stød. Efterlad aldrig headsettet i et parkeret køretøj.
- Brug kun det medfølgende USB Type-C-kabel ved tilslutning af opladningsetuiet til en computer, og sørg for at tilslutte direkte. Opladning fuldføres ikke korrekt, hvis opladningsetuiet er tilsluttet via en USB-hub.

