Modtagelse af et opkald

Du kan bruge håndfri opkald med en smartphone eller mobiltelefon, som understøtter Bluetooth-profilen HFP (Hands-free Profile) eller HSP (Headset Profile), via en Bluetooth-forbindelse.

  • Hvis din smartphone eller mobiltelefon understøtter både HFP og HSP, skal den indstilles til HFP.
  • Betjeningen kan variere afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen. Se betjeningsvejledningen, der følger med smartphonen eller mobiltelefonen.
  • Kun almindelige telefonopkald understøttes. Applikationer til telefonopkald på smartphones eller pc'er understøttes ikke.

Ringetone

Der høres en ringetone via headsettet, når der modtages et indgående opkald.

Du hører en af følgende ringetoner, afhængigt af din smartphone eller mobiltelefon.

  • Ringetone indstillet på headsettet
  • Ringetone indstillet på smartphonen eller mobiltelefonen
  • Ringetone indstillet på smartphonen eller mobiltelefonen kun for en Bluetooth-forbindelse
  1. Slut først headsettet til en smartphone eller mobiltelefon via Bluetooth-forbindelse.
  2. Når du hører en ringetone, skal du trykke på knappen på headsettets højre eller venstre enhed for at modtage opkaldet.

    Der høres en stemme fra headsettet.

    Når et indgående opkald modtages, mens du lytter til musik, sættes afspilningen på pause, og der kan høres en ringetone fra headsettet.

    Du kan tale via mikrofonen på headsettets venstre enhed.

    Illustration, der viser placeringen af mikrofonerne (A) på headsettet

    A: Mikrofoner (højre, venstre)

    Hvis der ikke lyder en ringetone via headsettet

    • Headsettet er muligvis ikke sluttet til smartphonen eller mobiltelefonen med HFP eller HSP. Kontrollér forbindelsesstatussen på smartphonen eller mobiltelefonen.
    • Sæt afspilningen på pause vha. headsettet, hvis afspilningen ikke automatisk sættes på pause.
  3. Betjen smartphonen eller mobiltelefonen for at justere lydstyrken.
  4. Når samtalen er slut, skal du trykke på knappen på headsettets højre eller venstre enhed for at afslutte opkaldet.

    Hvis du modtog et opkald under musikafspilning, fortsætter musikafspilningen automatisk, når opkaldet er slut.

Tip!

  • Når du modtager et opkald ved at betjene din smartphone eller mobiltelefon, modtager nogle smartphones eller mobiltelefoner opkaldet på telefonen i stedet for via headsettet. Når du bruger en HFP- eller HSP-forbindelse, kan du viderestille opkaldet til headsettet ved at trykke på knappen på den højre eller venstre enhed og holde den nede i ca. 2 sekunder eller ved at bruge din smartphone eller mobiltelefon.
  • Du kan ikke justere lydstyrken under et igangværende opkald på headsettet. Juster lydstyrken på den tilsluttede enhed.
  • Headsettets lydstyrke under et opkald og under musikafspilning kan justeres uafhængigt af hinanden. Ændring af opkaldslydstyrken ændrer ikke lydstyrken for musikafspilning og omvendt.

Bemærk!

  • Afhængigt af smartphonen eller mobiltelefonen genoptages afspilning muligvis ikke automatisk, selvom du afslutter opkaldet, når du modtager et opkald, mens du hører musik.
  • Brug en smartphone eller mobiltelefon mindst 50 cm fra headsettet. Der kan opstå støj, hvis smartphonen eller mobiltelefonen er placeret for tæt på headsettet.
  • Din stemme høres fra headsettet via headsettets mikrofon (sidetonefunktion). I så fald kan der muligvis hørende omgivende lyde eller lyde fra headsettets betjening gennem headsettet, men dette er ingen funktionsfejl.