Tilslutning af headsettet til 2 Android-smartphones (multipunkt-forbindelse)

Når headsettet sluttes til en smartphone, forbindes både musikafspilningsfunktionen og telefonopkaldsfunktionen normalt samtidigt.

Hvis der skal foretages multipunkt-forbindelse med 2 smartphones for at bruge én til musik og en til telefonopkald, skal der kun indstilles én funktion med smartphonen.

  1. Par headsettet med begge smartphones.
  2. Opret en Bluetooth-forbindelse til headsettet via en af de to smartphones.
  3. Fjern markeringen af [Call audio] (HFP) eller [Media audio] (A2DP) på den smartphone, der er sluttet til headsettet.

    Betjeningseksempel: Når der kun tilsluttes via medielyd (A2DP)

    Rør [Settings] - [Device connection] - [Bluetooth] - indstillingsikonet ved siden af [WH-CH710N].

    På skærmen [Paired devices] fjernes markeringen af [Call audio].

  4. Brug smartphonen til at afslutte Bluetooth-forbindelsen.
  5. Brug den anden smartphone til at oprette en Bluetooth-forbindelse til headsettet.
  6. Fjern på samme måde markeringen af den funktion, hvor du ikke fjernede markeringen i trin 3.
  7. Brug den ene smartphone til at oprette en Bluetooth-forbindelse til headsettet.

    Begge smartphones er forbundet med headsettet med kun én funktion aktiveret.

Tip!

  • Betjeningen ovenfor er et eksempel. Se betjeningsvejledningen, der følger med Android-smartphonen, for at få flere oplysninger.

Bemærk!

  • Når der bruges en multipunkt-forbindelse, vises headsettets resterende batteriniveau ikke korrekt på skærmen på den enhed, der er tilsluttet for musikafspilning (A2DP).
  • Når 2 Bluetooth-enheder allerede har oprettet forbindelse til WH-CH710N i en multipunkt-forbindelse, og den ene bruges til musikafspilning (A2DP-forbindelse), og den anden bruges til opkald (HFP/HSP-forbindelse), kan en anden NFC-kompatibel Bluetooth-enhed ikke oprette Bluetooth-forbindelse via One-touch (NFC) – heller ikke, selvom du rører den med WH-CH710N. I denne situation skal du afbryde en af de allerede tilsluttede Bluetooth-enheder og røre den Bluetooth-enhed, som WH-CH710N skal oprette forbindelse til igen.