Indstilling af SIM'er

Hvis du bruger to SIM'er, kan du gøre følgende:

  • Modtage indgående kommunikation via begge SIM'er.
  • Vælge det nummer, som du vil sende udgående kommunikation fra, eller få mulighed for at vælge et SIM, hver gang du foretager et opkald.
  • Viderestilling af opkald til det andet SIM, når ét SIM ikke kan nås (Intelligent viderestilling). Du skal aktivere [Intelligent viderestilling]-funktionen manuelt.

Inden du kan bruge flere SIM‹er, skal du aktivere dem og vælge, hvilket SIM der skal håndtere datatrafik.

Tip!

  • Enheden fungerer også, når der kun er indstillet ét SIM.

Aktivering eller deaktivering af brugen af to SIM'er

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Netværk og internet] > [SIM-kort].
  2. Vælg et SIM.
  3. Tap på [Brug SIM-kort]-kontakten for at aktivere eller deaktivere SIM'et.
  4. Tap på (Knappen Tilbage) for at indstille det andet SIM.

Omdøbning af et SIM

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Netværk og internet] > [SIM-kort].
  2. Vælg et SIM.
  3. Tap på (Ikon for Rediger), og indtast derefter et nyt navn.
  4. Tap på [Gem].

Valg af det SIM, der håndterer datatrafik

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Netværk og internet] > [SIM-kort].
  2. Vælg et SIM.
  3. Tap på [Datapræference].
  4. Vælg det SIM, du vil bruge til datatrafik.

Indstilling af standard-SIM'et til opkald

  1. Søg efter og tap på [Indstillinger] > [Netværk og internet] > [SIM-kort].
  2. Vælg et SIM.
  3. Tap på [Opkaldspræference].
  4. Vælg det SIM, du vil bruge til opkald.

Aktivering af [Intelligent viderestilling]-funktionen

  1. Start Opkald-appen.
  2. Tap på (Ikon for mere) > [Indstillinger] > [Opkaldskonti] > [Intelligent viderestilling].
  3. Tap på kontakten for at aktivere funktionen.
  4. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre proceduren.


Bemærk!

  • Funktionen [Intelligent viderestilling] er muligvis ikke tilgængelig afhængigt af den kombination af netværksoperatører, der leverede SIM'erne.
  • Funktionen [Intelligent viderestilling] er ikke tilgængelig, når funktionen [Viderestil altid] er aktiveret i Opkald-appen.

Tip!

  • Hvis du indstiller ét SIM til opkald og det andet SIM til datakommunikation, er du muligvis ikke i stand til at få adgang til internettet, mens du taler i telefon. I dette tilfælde skal du tænde for [Data under opkald]-kontakten på SIM'et til opkald. Du vil nu være i stand til at udføre datakommunikation selv under opkald.
  • Hvis funktionen [Intelligent viderestilling] ikke fungerer, når du har aktiveret den, skal du kontrollere, at telefonnumrene er indtastet korrekt for hvert SIM. I nogle tilfælde registreres numrene automatisk under opsætning. Ellers bliver du bedt om at indtaste dem manuelt.