Opladning af din enhed med en trådløs oplader

Du kan købe en trådløs oplader, så du kan oplade din enhed trådløst.

Hvis du bruger enheden, mens den oplader, oplader den måske langsommere eller holder måske helt op med at oplade for at beskytte batteriet. Brugen af visse programmer under opladning kan deaktivere opladningen eller påvirke opladningsfunktionen. Hvis du f.eks. bruger kameraet under trådløs opladning, kan det medføre statisk støj på billedet.

Sørg for at fjerne alle skærm- eller telefoncovers, når du bruger funktionen til trådløs opladning.

Bemærk følgende:

  • Anbring ikke metalgenstande mellem enheden og opladeren, da det kan øge risikoen for skader på grund af varmen.
  • Anbring ikke kreditkort på opladeren, da de kan blive afmagnetiseret eller gå i stykker.

Bemærk!

  • Hvis din enhed er anbragt forkert i den trådløse oplader, tager det væsentligt længere tid at oplade den.

Diagram med trådløs opladning af enheden

  1. Anbring din enhed i den trådløse oplader i henhold til vejledningen til opladeren.
    Den trådløse opladningsplade på bagsiden af enheden skal være i kontakt med opladeren, for at opladningen kan fungere.
  2. Når opladningen går i gang, lyser beskedindikatoren, og opladeikonet vises på skærmen.
  3. Når din enhed er fuldt opladet, skal du fjerne den fra den trådløse oplader.