Trådløs afspilning vha. flere højttalere (Festtilslutningsfunktion)

Du kan tilslutte flere højttalere (op til 100 højttalere), som er kompatible med Festtilslutningsfunktionen, via BLUETOOTH-tilslutninger og nyde musikafspilning.

Enheder, som er kompatible med Trådløs Festkæde-funktionen, kan ikke anvendes til tilslutning.

Enheder* kompatible med Festtilslutningsfunktionen:

LSPX-S3, SRS-XP700, SRS-XP500, SRS-XG500, SRS-XG300, SRS-XB43, SRS-XB33, SRS-XB23, SRS-XE300, SRS-XE200, SRS-XV900, SRS-XV800, SRS-XV500, SRS-ULT70, SRS-ULT1000

* Afhængigt af dit land eller region er nogle af de kompatible enheder ikke til rådighed for køb.


Inden betjening af højttaleren skal du sørge for følgende:

  • Opdatere den præinstallerede software til den seneste version på hver eneste højttaler for at tilslutte til funktionen.

    (For detaljer om opdateringsproceduren skal du se Opdatering af den præinstallerede software.)

  • Ved opsætning af højttalerne til Festtilslutningsfunktionen, skal du sørge for, at alle de højttalere, som skal tilsluttes til funktionen, er placeret inden for 1 m. Stoppe musikafspilning, hvis den er i gang.

  • Når du afspiller musik, skal du sørge for, at alle de enheder, som skal tilsluttes til funktionen, er placeret inden for 30 m af dit synsfelt.

    Den maksimale kommunikationsrækkevidde kan muligvis være kortere under de følgende forhold.

    • Der er en forhindring som fx en person, metal eller en væg mellem højttaleren og BLUETOOTH-enheden.
    • En trådløs LAN-enhed er i brug i nærheden af højttaleren.
    • En mikroovn er i brug i nærheden af højttaleren.
    • En enhed, som genererer elektromagnetisk stråling, er i brug i nærheden af højttaleren.
  1. Brug "Sony | Music Center" til at opsætte højttaleren for Festtilslutningsfunktionen.

    For detaljer om "Sony | Music Center" skal du se den følgende URL:

    https://www.sony.net/smcqa/

  2. Start afspilning på BLUETOOTH-enheden og juster lydstyrken til et moderat niveau.

    Den samme musik afspilles fra alle højttalere.

    Når du justerer lydstyrken på BLUETOOTH-enheden, eller højttaleren som er tilsluttet med enheden (højttaleren som er opsat som det første), justeres lydstyrkerne for alle højttalerne automatisk. For andre højttalere (den anden eller senere opsatte højttaler), kan du også justere lydstyrken på hvert enkelt.

For at skifte den tilsluttede BLUETOOTH-enhed eller højttaler, eller for at afbryde Festtilslutningsfunktion

Stop musikafspilning på forhånd.

Tip!

  • Lamperne og ULT-knappen på højttaleren begynder at lyse forskelligt alt efter, hvilken model der er sat op som første højttaler.

  • Når du anvender Festtilslutningsfunktionen, skifter codec'en automatisk til SBC.

Bemærk!

  • Mens Festtilslutningsfunktionen er i brug, udsendes der ikke lyd fra følgende enheder, der er tilsluttet til højttaleren.

    • USB-enheden, der er tilsluttet til PLAY/CHARGE OUTPUT-porten (USB)

    • Enheden, der er tilsluttet til AUDIO IN-stikket med et lydkabel

    • TV'et, der er tilsluttet til OPTICAL IN-stikket

  • Mens højttaleren er i tilstanden OPTICAL IN, AUDIO IN eller USB kan du også indstille den til Festtilslutningsfunktionen med "Sony | Music Center". Men når opsætningen er udført, placeres højttaleren automatisk i BLUETOOTH-tilstand.

  • Deaktivering af Festtilslutningsfunktionen har ingen effekt på den oprettede BLUETOOTH-tilslutning, og højttaleren forbliver i BLUETOOTH-tilstand. For at placere højttaleren i tilstanden OPTICAL IN, AUDIO IN eller USB kræves der en respektiv trykbetjening på højttaleren.

  • Når du ser film vha. Festtilslutningsfunktionen, er der muligvis en forsinkelse mellem video og lyd.