Bemærkninger til vandafvisende egenskaber
Om højttalerens vandbestandighedsydelse
Med hætten forsvarligt lukket har denne højttaler en vandafvisende ydeevne svarende til IPX4 (*1) (kun når højttaleren er placeret lodret), hvilket er en "beskyttelse mod indtrængen af vand"-klassificering defineret af IEC 60529 "Grader af beskyttelse ydet af indkapslinger (IP-kode)" (*2) for elektrisk udstyr. Når højttaleren placeres vandret, er den ikke vandafvisende.
Væsker, som de vandafvisende egenskaber gælder for
| Relevant | ferskvand, postevand |
| Ikke relevant | andre væsker end ovenstående (sæbevand, vand med skyllemiddel eller badesæbe, shampoo, poolvand, varmt kildevand, saltvand osv.) |
(*1) IPX4-ækvivalens: Højttaleren bevarer dens ydelse, mens den er udsat for vand, der sprøjtes fra enhver retning. Det betyder, at der ikke findes spor af vand inde i højttaleren efter en 10-minutters test, hvor der sprøjtes vand med en gennemstrømning på 10 L/min fra en afstand på mellem 300 mm og 500 mm (11 7/8 in til 19 3/4 in) i alle retninger.
(*2) Det medfølgende tilbehør og stikkene på denne højttaler er ikke vandtætte. For at mindske risikoen for brand eller elektrisk stød må højttaleren ikke udsættes for vand eller vanddråber, mens der tilsluttes kabler.
Vandbestandighedsydelsen for højttaleren er baseret på vores målinger under de heri beskrevne forhold. Bemærk, at fejlfunktioner som følge af indtrængen af vand eller støv, som skyldes forkert brug fra kundens side, ikke er omfattet af garantien.
For at opretholde vandafvisende ydeevne
Bemærk omhyggeligt forholdsreglerne nedenfor for at sikre korrekt brug af højttaleren.
-
Denne højttalers design er ikke bestandigt over for vandtryk. Placer ikke højttaleren i vandet eller direkte under det vand, som sprøjter ud af vandhanen, for at undgå en funktionsfejl.
-
Hæld ikke varmt vand, eller blæs ikke varm luft fra en hårtørrer eller andet apparat direkte på højttaleren. Brug aldrig højttaleren på et sted udsat for høje temperaturer som fx i en sauna eller i nærheden af en varmekilde.
-
Håndtér hætten på bagsiden af højttaleren forsigtigt. Hætten spiller en meget vigtig rolle i vedligeholdelse af de vandafvisende egenskaber. Sørg for, at hætten er lukket helt, når højttaleren bruges. Vær forsigtig, så der ikke trænger fremmedlegemer ind, når hætten lukkes. Hvis hætten ikke er lukket helt, kan vandtætningen blive forringet, hvilket kan medføre funktionsfejl i højttaleren, da der kan trænge vand ind i højttaleren.