Sådan oprettes en trådløs forbindelse med BLUETOOTH-enheder

Du kan afspille musik trådløst via højttaleren med enhedens BLUETOOTH-funktion.

Sørg for at gøre følgende før betjening af højttaleren:

  • Placér BLUETOOTH-enheden inden for en afstand af 1 m fra højttaleren.
  • Slut højttaleren til en stikkontakt, eller oplad batteriet tilstrækkeligt.
  • Stop afspilningen på en BLUETOOTH-enhed for at undgå pludselig høj lyd fra højttaleren.
  • Sørg for, at have den betjeningsvejledning, der fulgte med BLUETOOTH-enheden, ved hånden.

Parring af højttaleren med en BLUETOOTH-enhed

Parring er en proces, hvor der registreres oplysninger om begge BLUETOOTH-enheder, der skal tilsluttes trådløst.

Du skal starte med at parre en enhed med højttaleren, før der kan oprettes BLUETOOTH-forbindelse.

Alt efter hvilken enhed, du bruger, kan du foretage parring og oprette forbindelse via One-touch (NFC).

Vælg et af blandt følgende to tilslutningsmønstre.

Tilslutning af højttaleren til den parrede enhed

Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen. Se følgende emne for at tilslutte en enhed, som allerede er parret.

Tilslutning af højttaleren til en NFC-kompatibel enhed med One-touch (NFC)

Hvis højttaleren røres med en NFC-kompatibel enhed, parres BLUETOOTH-enheden med højttaleren og opretter en BLUETOOTH-forbindelse. Du kan finde flere oplysninger under følgende emner.

Kompatible smartphones
NFC-kompatible smartphones med Android 2.3.3 eller nyere installeret, undtagen version 3.x
Kompatible Walkman-modeller
NFC-kompatible Walkman-modeller*

* Selvom din Walkman er kompatibel med funktionen NFC, er det ikke sikkert, at den kan oprette BLUETOOTH-forbindelse med højttaleren via One-touch. Du kan finde flere oplysninger om kompatible modeller i de betjeningsvejledninger, der fulgte med din Walkman.

NFC
NFC (Near Field Communication) er en teknologi, som muliggør trådløs kommunikation med kort rækkevidde mellem forskellige enheder, f.eks. smartphones og IC-tags.
Takket være NFC-funktionen kan datakommunikation, f.eks. BLUETOOTH-parring, nemt opnås ved, at NFC-kompatible enheder ganske enkelt rører hinanden (f.eks. ved N-mærket eller stedet beregnet til det på hver enhed).

Bemærk!

  • Når BLUETOOTH-enhederne er parret, skal de ikke parres igen, undtagen i følgende situationer:
    • Parringsoplysningerne er blevet slettet efter reparation osv.
    • Højttaleren er allerede parret med otte enheder, og en anden enhed skal parres.

      Højttaleren kan parres med op til otte enheder. Hvis en ny enhed parres, efter at otte enheder allerede er blevet parret, erstattes den parrede enhed, der har været tilsluttet længst, med den nye.

    • Hvis parringsoplysningerne for højttaleren er blevet slettet fra BLUETOOTH-enheden.
  • Højttaleren kan parres med flere enheder, men kan kun afspille musik fra en parret enhed ad gangen.
  • Når der er sluttet et lydkabel til højttalerens AUDIO IN-stik, mens højttaleren og BLUETOOTH-enheden er tilsluttet via BLUETOOTH, sendes der ingen lyd fra den BLUETOOTH-tilsluttede enhed til højttaleren. Hvis du vil afspille musik fra BLUETOOTH-enheden, skal du fjerne lydkablet fra højttalerens AUDIO IN-stik.